Udviklingslære

520 Drømme om evig Fred blandt Menneskene er forstaaelige, men Drømme om evig Fred blandt Menneskesamfund, Samfundslag, Samfundsmedlemmer, kan i hvert Tilfælde ikke støtte sig paa Erfaringer fra Fortid og Nutid. Tænktes den evige Fred etableret, vilde Militarismen straks præsentere sig som dens Vogter; ti Militarismen er elastisk nok til ikke at spørge om Meninger; den for- svarer enhver Mening, der foreligger, Religionsfrihed lige saa godt som Religionstvang, Verdensherredømme lige saa godt som Territoriets Ukrænkelighed; Frihandel saa- vel som Toldbeskyttelse, Oprør saavel som Troskab. Den er elskelig i sin Mangfoldighed, vrager ikke mellem Motiver; den danner et af de solideste Grundlag for de eksisterende Samfund, og den kan ikke undergraves af Fornuften uden straks at melde sig til Forsvar for Fornuftens Undergravningsarbejde. Liberalismen har foreløbig løst Spørgsmaalet: Hos hvem ligger den øverste Myndighed? Svaret er: Hos Folket, der virker gennem sine Repræsentanter. Tilbage staar det ligesaa vigtige Spørgsmaal: Paa hvilke Om- raader er Regeringsmagtens Udøvelse tilladelig? Dette sidste Spørgsmaal tilhører i særlig Grad Nutiden. Vi er tilbøjelige til at erklære, at der findes Omraader, som ligger udenfor Statens Indgriben, hvor den individuelle Frihed gaar over alt; men faktisk er denne Frihed altid omgivet af Love, og det er ofte vanskeligt at sige, hvor Friheden begynder og Loven hører op. Da Lovene af- hænger af Regeringsmyndigheden, mente man, at Friheden erhvervedes ved Ændringer i denne; der er imidlertid mange Slags Frihed, for hvilken dette ikke gælder. Saa- vel Danmark som Sverrig er konstitutionelle Riger; men den personlige Frihed er langt større i Sverrig end i Danmark, og det uagtet Valgretten er mere almindelig i Danmark. I Republiken Venedig var den indHøt^ielle Frihed ikke stor; i Republiken de forenede nordameri- kanske Fristater begrænses Handelsfriheden ved stærke