Udviklingslære

530 mænd, medens den tidligere bestemtes af Regeringen, saa svarer Spencer, at dette for Følgernes Vedkommende er ligegyldigt; ti dels tvinges Minoriteten til at følge Majori- teten, og dels maa man under en repræsentativ Forfatning gøre Fordring paa de samme Friheder, som man fordrede under et Monark-Herredømme. Spencer bebrejder Politikerne deres Tro til, naar de vil, at kunne stanse den Bevægelse, de har fremkaldt. Han indrømmer, at det at kunne læse, aabner Vejen til politisk Viden, men spørger, om Vejen ogsaa bliver fulgt, om det ikke forholder sig saaledes, at Partihensyn kan medføre Vedtagelsen af Love, som man ikke selv ønsker, men som Partiet fordrer af Hensyn til det næste Valg? Hvis dette er Tilfældet, da kan ogsaa en repræsen- tativ Forfatning gøre Indbyggerne til Slaver; ti det væsentlige ved Slaveriet er, at det kontrollerer Individets Handlinger, tvinger det til at arbejde for andre, og det er i den Henseende ligegyldigt, om Herren er en enkelt Person, en Association eller en Stat. Under primitive Forhold bliver Regeringsetiken og den militære Etik identiske, fordi Hæren er det mobiliserede Samfund, og Samfundet er Hæren paa Fredsfod. Denne Tilstand ind- virker endnu paa vore Lovgivere, idet disse tilskriver selvlavede Idealer en Magt, hvilken de ikke besidder. Det er ikke Staten, vi skylder det uhyre Antal Opfindelser fra Spaden til Telefonen; det er ikke Staten, der har muliggjort en større Søfart ved Opdagelsen af astronomiske Instrumenter; det er ikke Staten, der har gjort Op- findelser paa det fysiske, det kemiske eller paa de andre Omraader, der behersker Nutidens Fabrikation. Alt sligt skyldes Individerne. Imidlertid hviler den nyere Lovgivning paa den tavse Forudsætning, at Individet ikke har Ret til sin Ejendom, ikke engang til den, han selv har fortjent. Fortidens store politiske Overtro var Ideen om Kongernes guddommelige Ret; Nutidens er Ideen om Parlamenternes guddommelige Ret; „Salvelsen synes at være dryppet fra den Enes Hoved til de manges".