Udviklingslære

531 Enten vi gaar tilbage til Tider, da Kongen var Gud, eller da han nedstammede fra Gud, eller da han var udpeget af Gud, er der god Grund til passiv Lydighed overfor hans Vilje. Denne Lydighed bevares, uagtet Formen skifter; ti saavel Konservatives som Liberales og Radikales Tro, at Regeringens Avtoritet er ubegrænset, gaar tilbage til Ideen om Magten som stammende fra Gud. I vor Tid mener saavel Lovgivere som Befolkningen, at en Majoritet har ubegrænset Magt; man opfatter det som en indlysende Sandhed, der ikke søges bevist. Men Sagen er, at Majoritetens Magt kun strækker sig til Opfyldelsen af de Formaal, for hvilke den er valgt. Paa det religiøse Omraade vil man dog ikke give Majoriteten Ret til at diktere Minoriteten Tro og Gudsdyrkelse, men hvorfor ikke gennemføre denne Betragtning ogsaa paa andre Lov- givnings-Omraader og særlig overfor Individets Ejendoms- ret? Her maa, i Følge Spencer, ligesaa vel sættes Grænse for Parlamenternes Overgreb, som man tidligere følte det nødvendigt at sætte den overfor Kongernes. Spencer kunde med saa meget større Styrke fremhæve dette, som han mener, at Industri-Statens Fremgang vil blive Kilden til en Styrkelse af den monogamiske Familie, begrænset til dennes væsentligste Elementer, og at den naturlige Udvikling derved i stigende Grad vil føre til Uddannelse af de Personer, der uden Lovens Tvang, alene i Kraft af deres Natur, af deres Hjærnes Mekanisme, gør det, som er rigtigt. Forholdet mellem den anarkistiske og den spencerske Opfattelse er da. dette, at i Følge hin ei Sam- funds-Lovgivningens Ophør Betingelse for Individuali- teternes Uddannelse, hvorimod Individualitetens Uddannelse i Følge Spencer er Betingelse for Samfunds-Lovgivningens ■Ophør. 34*