Udviklingslære

537 og en Købmand, der forhandler eller fordeler den.; men disse tre Virksomheder behøver ikke at ledes af Privat- interesser. I Danmark har Staten overtaget den væsent- ligste Del af Transportvæsnet (de fleste Jærnbaner, Post- og Telegrafvæsnet); i Syd-Avstralien har Staten ikke blot overtaget Transportvæsnet, men tillige oprettet Vare- magasiner og Eksport-Depoter. Til disse kan Land- mændene sende deres Produkter, som Depotet besørger afsatte. Staten optræder altsaa her som Købmand og som transporterende; saafremt Staten ejede Jorden, vilde alle tre Faktorer trække i samme Retning i Stedet for, at de under mere individualistiske Systemer trækker i tre Retninger. Producenten søger blot sin egen Fordel; det samme gør Jærnbaneselskaberne og det samme gør Købmanden; men dermed fordeles Udbyttet paa en saa- dan Maade, at den snedigste faar det meste, den en- foldigste det mindste, ganske uanset det Arbejde, de har præsteret. „Den kollektive Stat er en Koncentrationsstat; den vil bringe Menneskene til at staa Skulder mod Skulder, ophæve Næringssorg, formindske det daglige Slid og skaffe Fritid til Oplysning." Den kollektive Stat er under Dannelse; de fleste store Kommuner har betraadt den kollektive Vej og paa den vil de fortsætte; Privatkapitalen vil blive erstattet af den kollektive Kapital; Egenkærlig- heden vil blive stimuleret saa lidt som muligt, Næste- kærligheden saa meget som muligt. Kelly tror, at den, der billiger dette Maal, ogsaa vil indrømme, at det hverken er retfærdigt i Principet eller velgørende i Resul- tatet, at den, der af Naturen er bedst begavet og altsaa kan udføre sit Arbejde med mindst Anstrængelse, skal mod- tage en større Del af Samfundets Goder end de, for hvem Arbejdet, grundet paa deres ringere Begavelse, er mere byrdefuldt. Kollektivismen bygger paa det Haab, at Menneskene i Fremtiden kun vil søge deres eget Vel gennem det, der er til Gavn for Samfundet. Denne moralske Udvikling tænkes væsentlig iværksat ved, at