Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
541
Støttende sig til nogle Beregninger mener han, at
Arbejdstiden kan nedbringes til fem Timer daglig, hvor-
ved enhver faar rigelig Tid til Indsamling af Kundskaber.
I Mangelen paa Oplysning ser han Fremtidsstatens værste
Fjende, og denne Mangel paa Oplysning frygter han ikke
blot hos Rigmændene, der næppe nogensinde har læst
en kollektivistisk Bog, men ogsaa hos Arbejderne, der er
tilbøjelige til at undervurdere de Fordringer, der maa
stilles til dem, der skal styre Samfundet. „Det Hverv at
ordne den kollektive Stat vil stille de største Fordringer
til Sjælsstorhed, Dømmekraft og Kundskaber1'. Nogle faa
Personer maa styre Statens Anliggender; med visse
Perioders Mellemrum kan Folket afsætte dem, men kun
paa den Betingelse, at det indsætter andre. Selv om
Befolkningens store Mængde endnu ikke har Forstaaelsen
af, at den ikke kan styre, men skal styres, saa mener
han dog, der gennem Arbejderorganisationerne er gjort et
stort Skridt henimod denne Forstaaelse, idet de organi-
serede Arbejdere meget godt er sig bevidst, at ikke et-
hvert Medlem af Organisationen er skikket til at være
dens øverste Leder, og at Organisationen som Helhed
staar sig bedst ved, at de bedst skikkede leder dens
daglige Forretninger. Stigende Oplysning vil give denne
Tankegang Gyldighed ogsaa for den store Statsorganisa-
tion. Han fører denne Opfattelse videre og betvivler, at
Tiden er moden til med et Slag at indføre den ny Stats-
ordning. „Et uoplyst Arbejderparti, forbitret af Had
til Overklasserne, er næppe skikket til at danne en for
det selv lykkelig Regering.“ Han forkaster altsaa Nytten
af den sociale Revolution for med desto større Energi at
opretholde Haabet om en gradvis fremadskridende kollektiv
Udvikling, og dette Haab mener han med saa megen
større Ret at kunne fastholde, som Arbejderorganisationerne
(det er særlig Trade Unions, hvorpaa han tænker) allerede
har vist en Del af den Vej, der maa følges, og ydet os
ikke ringe politisk og social Belæring. Politisk set har
de lært os, at alle Mennesker ikke er født lige, eftersom