Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
541 Støttende sig til nogle Beregninger mener han, at Arbejdstiden kan nedbringes til fem Timer daglig, hvor- ved enhver faar rigelig Tid til Indsamling af Kundskaber. I Mangelen paa Oplysning ser han Fremtidsstatens værste Fjende, og denne Mangel paa Oplysning frygter han ikke blot hos Rigmændene, der næppe nogensinde har læst en kollektivistisk Bog, men ogsaa hos Arbejderne, der er tilbøjelige til at undervurdere de Fordringer, der maa stilles til dem, der skal styre Samfundet. „Det Hverv at ordne den kollektive Stat vil stille de største Fordringer til Sjælsstorhed, Dømmekraft og Kundskaber1'. Nogle faa Personer maa styre Statens Anliggender; med visse Perioders Mellemrum kan Folket afsætte dem, men kun paa den Betingelse, at det indsætter andre. Selv om Befolkningens store Mængde endnu ikke har Forstaaelsen af, at den ikke kan styre, men skal styres, saa mener han dog, der gennem Arbejderorganisationerne er gjort et stort Skridt henimod denne Forstaaelse, idet de organi- serede Arbejdere meget godt er sig bevidst, at ikke et- hvert Medlem af Organisationen er skikket til at være dens øverste Leder, og at Organisationen som Helhed staar sig bedst ved, at de bedst skikkede leder dens daglige Forretninger. Stigende Oplysning vil give denne Tankegang Gyldighed ogsaa for den store Statsorganisa- tion. Han fører denne Opfattelse videre og betvivler, at Tiden er moden til med et Slag at indføre den ny Stats- ordning. „Et uoplyst Arbejderparti, forbitret af Had til Overklasserne, er næppe skikket til at danne en for det selv lykkelig Regering.“ Han forkaster altsaa Nytten af den sociale Revolution for med desto større Energi at opretholde Haabet om en gradvis fremadskridende kollektiv Udvikling, og dette Haab mener han med saa megen større Ret at kunne fastholde, som Arbejderorganisationerne (det er særlig Trade Unions, hvorpaa han tænker) allerede har vist en Del af den Vej, der maa følges, og ydet os ikke ringe politisk og social Belæring. Politisk set har de lært os, at alle Mennesker ikke er født lige, eftersom