Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
542
nogle bedre egner sig til at styre en Fagforening end
andre, at en Mand ikke kan arbejde paa et Værksted og
samtidig styre en stor Organisation, at en saadan Or-
ganisation ikke kan styres ved noget Repræsentations-
eller Afstemningssystem, forsaavidt man herved tænker
paa den daglige Styrelse, at en lønnet Person er bedst
skikket til dette Hverv, at en valgt Repræsentation er den
bedste Kontrol med hans Styrelse, at nogle Forretninger
bedst overlades til den lønnede Styrer, andre til Re-
præsentationen og atter andre til samtlige Medlemmers
Afgørelse, hvilket med andre Ord vil sige, at Administra-
tion maa skilles fra Repræsentation og denne atter fra
Generalforsamlingen. Socialt set har de lært os, at
Medlemsbidragene uegennyttigt anvendes til Hjælp for
arbejdsløse, at Medlemsbidragene anvendes til at opret-
holde en Strejke i en anden By, at højt lønnede Ar-
bejdere i en Branche frivillig er gaaet ind paa en Løn-
reduktion, for at Arbejderne i andre Brancher derved
kunde faa deres Løn forhøjet. I denne sidste Henseende
henviser han til Flint-Glasmagerne i York, der 1895 med
75 Stemmer mod 9 godkendte en Lønreduktion til Fordel
for Arbejdere i andre Fag. Man har altsaa allerede nu
Forstaaelse af, at Individets Interesser bedst fremmes ved
at fremme hele Gruppens Interesser, og paa disse Er-
faringer mener han, Udviklingen vil bygge videre.
I det nuværende Samfund foregaar Arbejdets For-
deling ikke af Hensyn til Individernes Dygtighed; nogle
er fødte under Forhold, der tillader dem at vælge be-
hagelige Hverv, andre er det ikke. Kræfternes Anvendelse
beror altsaa paa Tilfældigheder. Dette maa ikke finde
Sted i Fremtidsstaten. De, der fordeler Arbejdet, maa
derfor kende hvert enkelt Individ, og følgelig maa al Ud-
vandring og al Indvandring absolut forbydes, for saa vidt
dermed tilsigtes varigt Ophold udenfor vedkommende
Persons Fædreland. Paa anden Maade vil Samfundets
Velgærninger og de Fordringer, det stiller, ikke kunne
fordeles retfærdigt. Samfundsgoderne bør komme Sam-