Udviklingslære

542 nogle bedre egner sig til at styre en Fagforening end andre, at en Mand ikke kan arbejde paa et Værksted og samtidig styre en stor Organisation, at en saadan Or- ganisation ikke kan styres ved noget Repræsentations- eller Afstemningssystem, forsaavidt man herved tænker paa den daglige Styrelse, at en lønnet Person er bedst skikket til dette Hverv, at en valgt Repræsentation er den bedste Kontrol med hans Styrelse, at nogle Forretninger bedst overlades til den lønnede Styrer, andre til Re- præsentationen og atter andre til samtlige Medlemmers Afgørelse, hvilket med andre Ord vil sige, at Administra- tion maa skilles fra Repræsentation og denne atter fra Generalforsamlingen. Socialt set har de lært os, at Medlemsbidragene uegennyttigt anvendes til Hjælp for arbejdsløse, at Medlemsbidragene anvendes til at opret- holde en Strejke i en anden By, at højt lønnede Ar- bejdere i en Branche frivillig er gaaet ind paa en Løn- reduktion, for at Arbejderne i andre Brancher derved kunde faa deres Løn forhøjet. I denne sidste Henseende henviser han til Flint-Glasmagerne i York, der 1895 med 75 Stemmer mod 9 godkendte en Lønreduktion til Fordel for Arbejdere i andre Fag. Man har altsaa allerede nu Forstaaelse af, at Individets Interesser bedst fremmes ved at fremme hele Gruppens Interesser, og paa disse Er- faringer mener han, Udviklingen vil bygge videre. I det nuværende Samfund foregaar Arbejdets For- deling ikke af Hensyn til Individernes Dygtighed; nogle er fødte under Forhold, der tillader dem at vælge be- hagelige Hverv, andre er det ikke. Kræfternes Anvendelse beror altsaa paa Tilfældigheder. Dette maa ikke finde Sted i Fremtidsstaten. De, der fordeler Arbejdet, maa derfor kende hvert enkelt Individ, og følgelig maa al Ud- vandring og al Indvandring absolut forbydes, for saa vidt dermed tilsigtes varigt Ophold udenfor vedkommende Persons Fædreland. Paa anden Maade vil Samfundets Velgærninger og de Fordringer, det stiller, ikke kunne fordeles retfærdigt. Samfundsgoderne bør komme Sam-