Udviklingslære

543 fundets Medlemmer til Gode, og kun Samfundets Med- lemmer bør have Indflydelse paa dets Styrelse. En Stansning af Indvandringen vil ogsaa bringe andre Stater til hurtigere at gaa over til Kollektivismen, idet de Per- soner, der ønskede at bosætte sig i en kollektivistisk Stat og hindres deri, vil blive ligesaa mange Missionæiei for Kollektivismen. Denne er i Virkeligheden en Religion, og dc fremmede, der holdes udenfor Statens Giænser, vil udbrede denne Religion i deres eget Folk. I Modsætning til Bebel mener Kelly, at der ogsaa i Fremtidsstaten vil opstaa Partier; ti der vil altid være Meningsforskel om, hvorledes Samfundsgoderne bedst fordeles. „Et Parti vil formentlig mene, at de bedst begavede skal have kortere Arbejdstid og nyde større Goder, end alle andre. Et andet Parti vil have den modsatte Mening. “ Ogsaa overfor en Mængde andre Spørgsmaal vil Partidelingen gøre sig gældende; selv Magtkampe vil ikke kunne und- gaas. Kampens Fortsættelse i det ny Samfund kan ganske vist føre til, at et Parti styrter Samfundsordningen; men paa den anden Side fører den til Undgaaelse at den karakterløse Ensformighed, som Individualisterne stadig betragter som en Følge af Kollektivismen. I Kraft af Kampen vil der netop være tilstrækkelig Variations- udforinning og derigennem Mulighed foi foi tsatte Ft em- skridt. Til Forstaaelse af dette Punkt maa det stadig erindres, at Kelly ser Kollektivismens Fortrin i dens Op- hævelse af den private Udnytten af andres Atbejdskiaft, men derimod ikke i dens Evne til at skabe en umulig Fredstilstand; den vil forhindre Opsamlingen af privat Kapital, og de øvrige Goder, som den kan medføre, ei i Forhold dertil sekundære. Selv om Kollektivismen indføres ad revolutionær Vej, vil den ikke samtidig kunne ventes indført i andre Stater, i alle Verdensdele; indføres den ved en rolig Ud- vikling, vil dette endnu mindre blive Tilfældet. Den Situation maa da kunne indtræde, hvor en kollektivistisk Stat finder sig omgivet af Stater, der hviler paa privat