Udviklingslære

o44 Grund, og Kelly fremhæver stærkt, at et saadant Tilfælde vil medføre overordentlig vanskelige diplomatiske Forhold og for den ny Stat nødvendiggøre uhyre Summers Anvendelse paa Forsvaret, medens den ikke vil ofre en øre paa An- grebet. Bortset fra Krigstilstanden menes iøvrigt For- holdet mellem Staterne væsentligt at ville blive det samme som nu, ogsaa naar det Tilfælde indtræder, at alle Stater har godkendt Kollektivismen. Da ethvert Samfund nemlig kan producere mer, end det selv forbruger, og da det skal have sine Raamaterialer fra andre Stater, saa vil en Forretningsforbindelse mellem dem være nødvendig. For- skellen fra vore F'orhold bliver blot den, at Handelen ikke drives af Individerne men af Staten, hvorimod „Guld vil vedblive at være et værdifuldt Element i Stats- formuen". Kelly godkender ikke den Opfattelse, at en Vares Handelsværdi kan bestemmes alene ved Efterspørgslen, ti den vil kun i kort Tid kunne holdes under Produk- tionsprisen, saa at denne maa medtages ved Be- regningen af Handelsværdien. Endvidere varierer Guldets og Sølvets Værdi, og disse Metaller menes ikke at kunne undværes ved Udligningen af Staternes Mellemhandel. Hvormeget af en Vares Prisforandring der skyldes Efter- spørgsel, hvormeget Produktionsomkostninger og hvor- meget Guldets Pris, mener han det er vanskeligt at sige, men det kan ogsaa være Staten ligegyldigt, da dens Forhold til Indbyggerne ikke paavirkes af en saadan Be- regning. Dette Forhold tænkes ordnet saaledes, at ethvert voksent Individ, med Undtagelse af fattige og Forbrydere, er berettiget til en Dividende af Statens Indtægter. I nogen Modsætning til Rodbertus og Marx tænker Kelly sig denne Dividende ordnet saaledes, at Individet i Følge det Pligtarbejde, han har udført, modtager den Del af Stats- indtægten, der er udtrykt ved hans Arbejde. Forudsat Staten ikke bliver mindre produktiv, end den nu er, vil denne Del være tilstrækkelig til at sikre Individet Livsfornøden- hederne. Yder Individet endvidere frivilligt Arbejde, faar