Udviklingslære

540 til at yde Samfundet effektiv Tjeneste. Denne deres Uskikkethed vil da som nu tage Form af Uvilje overfor Arbejde." Den Del af Befolkningen maa behandles med større Klogskab end nu, da den ellers bliver en Fare for Sjtaten. Han venter, at Landkolonier, hvor dovne Per- soner og arbejdsuvillige Folk anbringes ved Frilufts- arbejde, vil gengive dem deres Arbejdslyst, og at de fattiges Antal paa den Maade vil kunne nedbringes til et Minimum. Ligesom der altid vil være fattige, saaledes vil der ogsaa altid være ikke-faglærte Arbejdere, „fordi der altid blandt hvert Hundrede Mennesker vil være en Del, der egner sig bedst til ikke-faglært Arbejde, og overfor denne Naturens Klassifikation er menneskelige Institutioner magtesløse. “ Dog faar dette ingen Betydning, ti alle fødes lige i den Betydning, at den, der fødes til Høj- klasse-Arbejder, vil blive anbragt ved dette, medens de andre vil blive satte til det Arbejde, hvortil de er skikkede; men alle faar samme Del i Samfundets Goder. Kelly deler Individerne i tre Klasser: Højklasse-Arbejdere, hvis Arbejde er anstrængende, Arbejdstid kortere og Fritid længere. Mellemklasse-Arbejdere med mindre anstrængende og følgelig behageligere Arbejde. Lavklasse-Arbejdere med mindre enerverende Dagsgærning. Vanskeligheden ved denne Klassifikation, hvilken han mener umuligt kan undgaas, ligger ikke i Fordelingen af det, der er nødvendigt til Livsopholdet, men i Fordelingen af de Glæder, .Sam- fundet iøvrigt byder. Dog mener han, at de kostbarere Fornøjelser, som at sejle, ride, køre, bør tilfalde dem, der yder Staten Arbejde udover det, hvortil de er forpligtede. Dette hører dog formentlig til Teoriens Udenværker. Da Barnets Skolearbejde vil belære Staten om, til hvilken Gærning Barnet bedst egner sig, opstaar der Mulighed for Fejltagelser; men disse vil formentlig gaa i Orden af sig selv, idet enhver har tilstrækkelig Fritid til at kunne dygtiggøre sig i det Arbejde, til hvilket han maatte føle sig kaldet.