Udviklingslære

539 det store Landbrug, andre til det mindre; nogle til egent- ligt Landbrug, andre til Havedyrkning. Skulde det vise sig, at der et Aar er flere Børn skikkede til Haandværk, end Staten behøver, da maa Lodkastning give den enkelte Adgang til denne Beskæftigelse. Efter samme Princip vil man afgøre, hvem der kan finde Arbejde i deres Fødeby, og hvem der af Hensyn til det hele Samfunds Interesse maa søge andet Sted hen. Kelly indrømmer dog Umuligheden af at fordele Arbejdet paa en Maade, der tilfredsstiller alle og ikke skaber Misfornøjelse. Allerede den hyppige Lodkastning, der vil komme til Anvendelse under Kollektivismen, vil holde Misfornøjelsen i Live; men han trøster sig med, at det, Systemet vil, er at forhindre Mennesker i at udbytte Mennesker. Sy- stemet er i første Række økonomisk; kan det tillige skabe almindelig Tilfredshed, er det godt, men Forfatteren advarer bestemt imod den Tro, at noget socialt System skal kunne fjærne alle Aarsager til Misfornøjelse. Efter hans Mening vil Samfundet kunne opretholdes, naar hver voksen Mand yder fem Timers offentligt Ar- bejde dagligt. Dog synes han ikke at være nogen Til- hænger af en aldeles ensartet Arbejdstid; han taler snarere for Ydelsen af en ensartet Arbejdsmængde end af en ensartet Arbejdstid. Den hurtigere Arbejder vil derved faa mere Fritid end den langsommere; den samvittigheds- fulde Arbejder vil opnaa større Adgang til Adspredelser end den sjuskede, og Staten vil gennem Arbejdets For- deling kunne forhindre enhver Overproduktion. I nær Sammenhæng med Spørgsmaalet om Overproduktion staar Spørgsmaalet om Opfindelser. Medens ny tekniske Opfindelser nu er en Kilde til Fortvivlelse for Arbejderne, vil Opfindelser i en kollektivistisk Stat blive en Kilde til Lykke, idet de vil frigøre Arbejdskraften, forkorte* Ar- bejdstiden og fremme alles Velvære. Kelly mener ikke, at Pauperismen vil forsvinde under den paatænkte Statsordning. „Der vil under alle Forhold være en Del af Befolkningen, der vil være ude af Stand