Udviklingslære

546 og Forbrydelse. Fremtiden maa da vise, hvorledes andre Spørgsmaal kan løses. Endelig opstiller Kelly Spørgsmaalet, om Kollektiv- ismen stemmer med Forholdene i Naturtilstanden, og besvarer det med et Nej; ti al Civilisation er i Strid med Naturen. løvrigt viser Naturen os alle mulige Sam- fundsformer. Paa det laveste Trin af Dyrerækken op- træder Samfundet som en ren og skær Organisme. Ved at blive et Led i en Svampekoloni mister saaledes Indi- videt al Adgang til individuel Virksomhed; en Lov, over hvilken det ikke selv har nogen Kontrol, tvinger det til at arbejde for hele Organismens Vel. Ved trinvis at stige op i Dyrerækken finder vi, at Mulighederne for indi- viduel Foretagsomhed udvide sig; dog vedbliver In- dividerne stadig at beherskes af en Lov, over hvilken de ikke kan føre nogen Kontrol. Fra Ulvenes lejlighedsvise Kooperation i Flokke til Biernes kompakte Fællesskab finder vi alle mulige Overgangsformer; overalt har Individet en vis praktisk Frihed, desuagtet ofres det for Samfundet i samme Grad, som det sociale Baand er af varig Beskaffenhed. Overladt til sig selv har Naturen frembragt alle Former af Samfundsudvikling og alle Former af Ejendomsopfattelse fra Myrernes til Tigerens, fra den mest afgjorte Kollektivisme til den mest afgjorte Individualisme, dog bliver denne sidste kun forsvaret af selve Individet. Tigrenes Ret til at spise Mennesker for- svares kun af den enkelte Tiger, der i Øjeblikket vil gøre Brug af denne Ret. Saa optræder Mennesket og dermed Mulighed for en Forening af Lydighed mod Naturlovene og Selvkontrol. Mennesket (skal være Kulturmennesket) kan kontrollere sine egoistiske Tilbøjeligheder, naar de er til Skade for andre. Paa denne Evne bygger Kelly og hans Meningsfæller, idet de forudsætter, at Interessen for Selvkontrol er stærkere end de egoistiske Interesser, hvilken Forudsætning er fælles for alle Retninger af den rationalistiske Moral. Kelly mener dog, at inden denne Selvkontrol blev tilstrækkelig udviklet, var det nødvendigt