Udviklingslære

548 Omdannelsen end skrider frem, saa „vil ingen politisk Institution kunne borteliminere den Kamp for Tilværelsen, der er en Følge af Individernes forskellige Grad af til- talende Egenskaber. “ Er der nu udenfor Arbejderorganisationerne gjort noget, der kan berettige Haabet om en rolig kollektiv Udvikling? Kelly mener det. Ethvert offentligt Anlæg repræsenterer saaledes Statens Tilegnelse af Jord af Hensyn til den almene Nytte. Paa dette afgørende Punkt vil der altsaa ikke være principielle Vanskeligheder for en videre Udvikling. Statens Postmonopol viser hen til en anden Begyndelse, der kan fortsættes. Hvorfor skulde Staten nemlig begrænse sig til at besørge Pakker, men betragte det som liggende udenfor sin Opgave at befordre Personer? I de forenede nordamerikanske Fristater vil man ganske vist betragte det som den argeste Socialisme, hvis det fordres, at Staten skal overtage Jærnbanerne; men i andre Lande er Modstanden forlængst brudt paa dette Punkt. I de nævnte Fristater ejer Kommunerne i Reglen deres egne Vandværker, medens Byernes Forsyning med Gas og Elektricitet opfattes som noget, der ikke egner sig til Kommunaldrift. I England er det omvendt Reglen, at Kommunen ejer sit Gasværk, men overlader Vand- forsyningen til Privatdrift. Nu ser man den Mærkelighed, at Aktionærerne i New Yorks Gasværker finder det sær- deles rimeligt, at Kommunen ejer sine egne Vandværker, medens Aktionærerne i Londons Vandværker betragter det som rigtigt, at Kommunen driver Gasværkerne. For- fatteren mener da at kunne gaa ud fra, at meget af Modstanden mod Kollektivismen er Aktionærmodstand af samme Art som den Modstand, der i Paris ydedes fra. Kludesamlernes Side, da Parlamentet 1832 forbød Hen- læggelse af Klude i Gaderne af Hensyn til Kolerafaren. Man tiltrænger en samlet Oversigt over, hvad man i de forskellige Kulturstater betragter som skikket til Kom- munaldrift; en saadan Oversigt vilde rimeligvis vække adskillig Forbavselse, og det samme gælder de forskellige