Udviklingslære

549 Objekter for Statsdrift. Hvor betydningsfulde nu end disse Stats- og Kommuneforsøg kan være, saa venter Kelly dog ikke, at Kollektivismen først vil faa Magten i en af de Stater, hvor den kommunale Drift er stærkest udviklet. Hverken Evropa eller Avstralien kan ventes at ville gaa i Spidsen for Udviklingen; derimod har de nordamerikanske Fristater Betingelser for at gøre det, uagtet disse Stater staar meget langt tilbage med Hensyn til Produktion paa det offentliges Regning. Handels- udviklingen har nemlig modnet deres Industri til Køb af Staten, idet „Trust“erne har lagt Forholdene til Rette for et saadant Køb. Ingen enkelt By eller enkelt Stat kan udkøbe Oljetrusten, ti Stenolje-Produktionen er ikke begrænset indenfor Grænserne af nogen By eller Stat. Tager derimod Centralregeringen fat paa Sagen, vil For- holdene kunne ordnes, idet Staten da bliver det eneste Sted, hvor Trusten kan sælge sin Olje. Samme Betragt- ning anvender han overfor Sukkertrusten, Whiskytrusten, Dampskibstrusten og andre tilsvarende Foretagender. Ingen Lønarbejder vil modsætte sig et Program, der for- øger hans Værdighed som Borger; han kan ikke have Interesser, der krænkes ved Kommunaldriftens Udvidelse til at omfatte Gas, Vand, Elektricitet, Sporvogne, Kul- forsyning, Mælke-, Brød- og Kødforsyningen; men det en By kan varetage, kan Staten ogsaa varetage. Forfatteren henleder Opmærksomheden paa, at jo mere Kontrol Trusterne er bievne underkastede ved Lov eller ad anden Vej, desto mer har de maattet konsolidere sig, og desto større Styrke har de vunden. Det var Sammenslutningen af Sukker-Raffinaderierne, der skabte Trust-Navnet. Sammenslutningen var af den Natur, at hvert Raffinaderi beholdt sin Uafhængighed. Da Domstolene imidlertid erklærede en saadan Sammmenslutning lovstridig, maatte Uafhængigheden opgives ikke blot formelt, men ogsaa faktisk. Trusternes Dannelse viser Forstaaelse af Kon- kurrencens Farer og Bestræbelse for at undgaa dem. Trusterne vil derfor ved deres eget Princip drives til at