Udviklingslære

551 Hvem vilde for 100 Aar siden have tænkt sig Telegraf og Telefon som praktisk brugbare Opfindelser? Den Grad, i hvilken Kollektivismen praktisk kan gennemføres, vil bero paa Menneskenes Udviklingstrin. Om Menneskene er tilstrækkelig perfektible, er et Spørgs- maal for sig; Kollektivismen bliver lige ønskelig, hvad enten de er det eller ej. Den delvise Virkeliggørelse af Kollektivismen har ikke vist sig upraktisk; selv om det tager Aarhundreder at bekæmpe Fattigdom, Prostitution og Forbrydelse, saa er det ikke upraktisk at gøre de Skridt, vi kan, for at bekæmpe disse Samfundsonder. Paa Kampens heldige Udfald er det Pligt at tro; det, der tales om, er en Slags politisk Religion; de, der alvorligt ønsker Moralens Herredømme over Verden, maa arbejde for den; med den gaar Selviskhed, Had og Vold ud af Verden. I Reglen staar de rige ligesaa hjælpeløse overfor Uret- færdigheden i Verden som de fattige. Der kan være Bøllenaturer i alle Samfundslag, men det store Flertal af de rige kan ligesaa lidt dadies for Verdens Elendighed som de, der lider under Elendigheden. Mange af dem anvender baade Tid og Penge paa det haabløse Arbejde at afhjælpe denne Elendighed. „Vi har det som Men- neskene i en af Panik greben tæt Vrimmel; hver enkelt tror, at det er hans Nabo, der trykker ham, medens Naboen dog blot er den, gennem hvem hele Skarens Tryk overføres." Ondet ligger ikke hos de rige, men i det System, der skaber de rige. „Venter man en langsom Udvikling af Samfundet, da skal man ikke skyde nogen fra sig, der kan hjælpe med til det politiske Arbejde, men hellere samle alle uden Hensyn til de Meninger, de har modtaget gennem Opdragelse og Tradition." Saavel Individualisme som Kollektivisme tager da Udgangspunkt i Rationalismens Tillid til, at Menneske- samfundet lader sig omdanne efter Fornuftens Fordringer. Ud fra dette Synspunkt udarbejdes Fremtidsidealet, og ved denne Udarbejdelse kommer meget forskellige Syns-