Udviklingslære

552 punkter frem indenfor hver af Retningerne. Fælles for begge Retningerne er endvidere den sikre Tro paa, at Moralen kan bære Menneskelivet. De enes ikke blot om det negative Standpunkt, at det er den manglende moralske Uddannelse, der er Grundbetingelsen for al menneskelig Elendighed, men ogsaa om det positive, at en stigende Moralitet vil afhjælpe denne Elendighed. I Spørgsmaalet om Midlerne til at ophjælpe denne Moralitet fjærner de sig fra hinanden. Individualismen har kastet Hansken til en tyrannisk militær Organisation og en tyrannisk religiøs Organisation. Kollektivismen har optaget Kampen med det økonomiske Tyranni. I Kampen mod de hidtil ledende Samfundskræfter supplerer de da hinanden, og paa deres sidste Maal synes Forskellen ikke at være stor. Ti hvis den spencerske Individualisme tænktes realiseret, hvis man havde en Menneskeslægt, der i Kraft af den nedarvede Moralitet kunde leve uden Love og ydre Baand, da vilde det nærmest være en ligegyldig Sag, om denne Menneskeslægt arbejdede med Privatkapital eller ej. Grunden til, at Kollektivismen saa stærkt betoner Nødvendigheden af Kapitalens Koncentration under Sam- fundets Ledelse, er jo nemlig den, at man mistvivler om paa anden Maade at kunne naa en retfærdig Fordeling af Livsgoderne. Begge Retninger arbejder paa Tilveje- bringelsen af en moralsk Solidaritet mellem de enkelte Individer. Kollektivisterne mener roligt at kunne arbejde for denne Solidaritet, eftersom Samfundet er en Organisme; imidlertid kan det ikke nægtes, at moralsk Solidaritet er noget andet end den biologiske og den juridiske. De enkelte Dele af en Organisme kan siges at være soli- dariske, forsaavidt Ændringer, der foregaar med et Organ, ogsaa har Følger for de andre Organers Vedkommende. I Juraen tages Udtrykket Solidaritet paa en noget til- svarende Maade. Moralsk Solidaritet er imidlertid noget andet. Fordi et Individ gaar tilbage i Moralitet, behøver andre ikke at gaa tilbage. Den moralske Solidaritet er et Udtryk, der, i hvert Tilfælde i den nyere Literatur,