Udviklingslære

554 „Menneskeslægten kan ikke sammenlignes med et Arkipelag af Smaaøer, der hver er beboet af sin Robinson Crusoe; men hver enkelt Gruppe, lad det være Familien eller Stammen, Fædrelandet eller hele Menneskeslægten, danner med eller mod deres Vilje en solidarisk Enhed, hvis Ligevægt lyder den universelle Ligevægtslov." Paa denne Maade skildrer Léon Bourgeois den Fremtidssolidaritet, der vil kunne samle ikke blot Kollektivister, men ogsaa radikale-liberale om sig. Han slutter sig til Edm. Perriers Ord: „Hvis Kampen er en Betingelse for Fremskridt, kan Fremskridtet kun realiseres ved Forbindelse af de individuelle Kræfter og ved deres harmoniske Association"; han udstrækker denne Udtalelse til ikke blot at gælde de biologiske Fænomener, men ligesaavel al Form for menneskelig Aktivitet. Bourgeois betragter Retfærdighedstendensen som medfødt; den findes i Menneskenes Hjærter; men iøvrigt er Spørgsmaalet om dette Begrebs Oprindelse ligegyldigt, naar blot Menneskene indser, at det ikke kan undværes, og at man ikke kan vinde Klarhed hverken over, hvad Retfærdighed er, eller over, hvad Frihed er, med mindre man tager sit Udgangspunkt i Solidariteten. Menneskets Frihed begynder med Betaling af den sociale Gæld, med Ærbødighed for de moralske Love, paa hvilke Samfundet hviler. Derfor betragter Bourgeois heller ikke Kollektivismen som Maalet for Solidaritetsbestræbelserne; ti det, der er kol- lektivt, er Udgangspunktet, nemlig det solidariske Samfund. Derimod er for ham det kollektive ikke Maalet. Maalet er Individualitetens fulde Udformning, men denne kan ikke naas, før hele den sociale Gæld er betalt, det vil sige, før man naar Retfærdighed. Med denne beskæftiger Naturen sig ikke; men det maa Menneskene gøre, ti der findes intet Samfund, hvor der er Fasthed, hvor der er Fred, hvor der er Fremskridt, uden det stræber efter Retfærdighed. Mangler denne Stræben, da indtræder Konflikt, Krig, Revolution.