Udviklingslære

57 Dyrene kan alliere sig med Planter; disse kan skjule Dyrene for deres Fjender og Bytte, yde Ly mod Uvejret, men først og fremmest tjene dem til Næring. Derfor vil Forandringer i Plantedækket medføre Forandringer i Dyre- verdnen. Dyr kan alliere sig wied Dyr. Kønsinstinktet tvinger Han og Hun sammen til Artens Opretholdelse; Dyrene plejer og ernærer ofte Ungerne; de kan ofre Livet for at beskytte disse; de kan slutte sig sammen i Flokke, for bedre at kunne modstaa deres Fjender. Ved at ødelægge en Modstander eller overrumple et Bytte kan de indirekte komme til at gavne andre Dyrearter. Naar Slanger øde- lægger Fugle og Fugleæg, beskytter de derved mange Insekter. Naar Sælerne ved Jagt har bragt Antallet af Laks ned, tvinges derved Fiskeodderen til at gaa højere op paa Land og ødelægge unge Fugle og Pattedyr. Sæl- ernes tiltagende Mængde vil derfor bevirke en Formind- skelse af Mængden af Landdyrene, medens en Forøgelse af Laksene omvendt bliver en Beskyttelse. Darwin omtaler, at hvor der i Syd-Amerika er mange Flodsvin, staar Men- nesket kun i ringe Fare for Jaguaren; her beskytter altsaa Dyret Mennesket. Omvendt hos Ildlænderne, der under Næringsmangel dræber og spiser deres gamle Kvinder, før de dræber og spiser deres Hunde, ti „en Hund kan fange Odder, gammel Kone fanger ingen Odder“. — Adskillige af de for Dyrene gavnlige Allianceforhold har faaet sær- lige Navne; hertil hører Beskyttelsesfarver, advarende Farver og Formumming. Medens det ser ud, som om hele den uorganiske og den organiske Verden bestaar af en Del uensartede Forhold, uensartede Individer, uensartede Arter, forholder det sig i Virkeligheden ganske anderledes. Tilværelsen udgør en stor sammenhængende Kæde, hvis enkelte Led paa en højst indviklet Maade griber ind i hverandre.