Udviklingslære

58 Mennesket og det menneskelige Samfundsliv staar ikke udenfor denne Kæde; men som Liv og Livsytring hører det med til Livets store Totalitet, ja, endnu mere, det hører med til den store Eksistens-Totalitet. Livet kan ikke skilles fra Materien eller Stoffet; materielle Foran- dringer medfører Forandring i Livsbetingelserne og der- med i Livsformerne; disses Omdannelse falder derved ind under en fysisk-kemisk Lovbundethed; de enkelte Livs- former indgaar som Led i et yderst indviklet Kamp- og Allianceforhold; som de kan modarbejde hverandre, saa- ledes kan de ogsaa indbyrdes alliere sig; Alliancen kan være forbigaaende, men den kan ogsaa blive vedvarende og føre til Dannelsen af egentlige Forbund eller Sam- fund, Plantesamfund, Dyresamfund og Forbund mellem begge. For at komme til Forstaaelse af denne Naturens ubrydelige Sammenhæng behøver vi herhjemme ikke at gaa ud over det, der er nedlagt i vor egen Literatur; vore Forfattere har skildret os den hver paa sit Omraade forud for de tilsvarende Skildringer, som Udlandet har frembragt. Vore Forfattere har paa det fysiske Omraade ydet os Læren om Energiens Bestaaen og paa det biolo- giske Omraade ydet os Læren om Kamp- og Alliance- forholdene indenfor den organiske Verden, samt mellem den levende og den døde Natur. Indbegrebet af samtlige disse Kamp- og Allianceforhold kalder Charles Darwin senere: „Kampen for Tilværelsen". Navnet lægger kun af praktiske Grunde Vægt paa Kampen; Alliancerne er et Led i denne; uden dem havde vi Kaos, med dem faar vi Udvikling. Naar vi senere kommer til at omtale Men- neskesamfundet, vil vi se, at den kæmper bedst, der formaar at slutte de stærkeste Allianceforhold, og det samme gælder Planters og Dyrs Kampe; kun Nødvendigheden af Allianceforholdene gør Livsformernes Omdannelse til en Udvikling. „Hver Art maa i ydre og indre Bygning være i Harmoni med de Naturforhold, hvorunder den lever, og kan den, om disse ændres, ikke tilpasse sig til