Udviklingslære

62 den mulige Frugtbarhed yderligere ved den lange Svan^er- skabstid. Selv om nu en Plante kun engang i sit Liv bragte ét Frø til Verden, og hvert Par Dyr kun avlede to Unger og derefter døde, saa at Mængden af Planter og Dyr altid vedblev at være den samme, saa vilde den tænkte Natur- harmoni alligevel være brudt. Ti et kraftigt Egetræ giver mer Skygge end et spirende Agern. Hvis Egen døde i samme øjeblik Agernet begyndte at spire, da vilde den Sol og den Næring, paa hvilken Egen hidtil havde lagt Beslag, blive fordelt til de nærstaaende Planter og Livs- betingelserne derved blive ændrede for dem saavel som for deres Venner og Fjender. Freden var brudt, Uroen indtiaadt paany. Imidlertid frembringer et Egetræ Tusinder af Agern, og Ch. Darwin, der ved Læsningen af Malthus’ Bog havde faaet Øje for Forholdet mellem Individantallet og Næringsmidlernes Mængde, maatte da stille sig den Opgave at undersøge, hvilken Betydning den store Frugt- barhed har for det enkelte Individs Livsvilkaar. Allerede Linné havde begyndt at beregne det mulige Individantal; Ch. Darwin fulgte Eksemplet. Nogle faa af den Slags Beregninger skal her fremdrages. Hvis et Par Fugle ruger to Gange om Aaret og hver Gang udklækker 6 Unger, som atter ruger to Gange om Aaret osv., da vilde vi ved Slutningen af det 10de Aar have 10 Millioner Efterkommere af det oprindelige Par. Disse 10 Millioner er altsaa det mulige .Individantal; det virkelige Antal vil vel i Reglen vise sig at være to eller fire. — Elefanterne bliver først frugtbare ved 30 Aars Alderen; efter det 90de Aai formerer de sig ikke. I de mellemliggende 60 Aar siges et Elefantpar kun at bringe tre Par Unger til Verden. Tænker vi os nu, at disse vokser til og formerer sig i samme Maalestok, da vilde ethvert Elefantpar, der levede paa Dronning Margrethes Tid (Aar 1401) nu have 15 Millioner Efterkommere. — Kødfluen siges at bringe 20,000 Larver (Maddiker) til Verden; disse Maddiker er 5 Dage om at naa den fulde Størrelse; dernæst tilbringer