Udviklingslære

67 Bevoksningen deler sig i to Etager. Træerne i den underste Etage griber ikke direkte ind i Kampen mellem den øverste Etages Træer, men vegeterer i disses Skygge. Denne Følge af den personlige Rivaliserer! er først paavist af C. H. Schrøder (Tidsskr. f. Skovbrug). Undertiden deler Bevoksningen sig ikke blot i to, men tilmed i tre eller fire Etager, og Fremkomsten af disse Størrelsesklasser forudsætter en individuel Variationstilbøjelighed, „Spred- ningsevne “ (Hauch og Oppermann). Kappestriden kan ogsaa føre til Undergang og Død; den bliver da vanske- ligere at kontrollere, men fremtræder dog undertiden paa tilstrækkelig iøjnefaldende Maade. Bagtroppen af de store Flokke planteædende Dyr, der færdes i Afrika, udgøres af de svageste og mindst hurtige Dyr, der ofte dør af Sult, fordi de stærkere Dyr, der gaar i Spidsen, og udgør Flokkens Kærne, har afgnavet alt. Man kan ofte følge Flokkens Retning ved Hjælp af de helt- eller halvtdøde, udsultede Individer. Under Hensyn til den uhyre Mængde Liv, der hver Dag kommer til Verden og gaar til Grunde, kunde man da være tilbøjelig til at tro, at Verden fra Dag til Dag, fra Time til Time, var fuld af Kval, Smærte og Lidelse; men man bør vogte sig for at henføre tænkte Lidelser til Organismer, der ikke kan føle Smærte, eller at finde Lidelser i Forhold, der ikke er smærtevoldende. De aller- fleste Organismer lider intet ved at dø, og selv hos Organismer med højt udviklet Nervesystem og Følelsesliv kan Livet udslukkes smærtefrit under Forhold, som man ellers skulde tro medførte store Lidelser. Vi kan i den Henseende henvise til Livingstones Skildring af sin Stem- ning, da han en Gang blev overfaldet af en Løve: „Da jeg for op og saa mig om, bemærkede jeg, at Løven for løs paa mig. Jeg befandt mig paa en lille Høj; i Springet greb den mig i Skuldren, og vi faldt begge omkuld. Idet den brølte frygteligt ganske nær ved mit øre, rystede den mig, som en Rottehund gør ved en Rotte. Anfaldet frembragte en lignende Bedøvelse som den, en Mus synes 5*