Udviklingslære

68 at føle, naar Katten springer løs paa den. Dette frem- kaldte en drømmelignende Tilstand, under hvilken jeg hverken havde Smærte eller Angstfølelse, skønt jeg meget godt var mig bevidst, hvad der foregik. Jeg befandt mig i en lignende Tilstand som den. der skildres af syge, paa hvem Kloroform kun har øvet en ufuldkommen Virk- ning: de ser Operationen, men føler ikke Kniven. Denne ejendommelige Tilstand var ikke Resultatet af en Tanke- proces. Dyrets Rystelse fordrev Angsten og lod ikke nogen Følelse af Forfærdelse komme op ved Synet af det vilde Dyr.“ Samuel Baker gjorde en lignende Erfaring, da han blev saaret af en Bjørn. Dyret fældede ham med et Slag; han blev bevidstløs, men vaagnede ved, at dets Tænder knuste Benene i hans Haand. Det fortsatte Knus- ningen op ad hans Arm og var næsten naaet til Skuldren, da hans Ledsager kom ham til Hjælp, og dog erklærer han, at han overhovedet ikke følte Smærte; men hvad der foregik, var han sig bevidst. Livingstones Sammenligning mellem hans egen Til- stand og Musens er vistnok rigtig, og da der ikke eksisterer noget Dyr, hvis Følelsesliv tilnærmelsesvis er saa fint ud- viklet som Menneskets, saa er det berettiget at slutte, at Døden for Rovdyrets Tand kun medfører ringe Smærte hos Dyrene, og at denne Smærte ofte er langt ringere end den, der lides af de omtalte planteædende Dyr, der i tusindvis dør af Sult, fordi deres egne, stærkere Kamme- rater har afædt al Plantevækst. En lignende Betragtning maa anvendes overfor andre, pludselige Dødsmaader. Rimeligvis lider et Dyr ikke meget ved at fryse ihjæl, ti Kulden er søvndyssende, og under Søvnen glider Livet umærkelig bort. Den Smærteløshed, som Livingstone omtaler, kan ogsaa indtræde ved anden hæftig Rystelse af Nervesystemet; saaledes skriver en Deltager i en videnskabelig Ekspedition til Matterhorn, at han styrtede flere Hundrede Fod ned fra Klippe til Klippe, indtil han blev liggende i en Snebræ paa Randen af en stejl Afgrund. Hver Gang han stødte mod en ny Klippe,