KAPITEL IV
LÆRENS BEGRUNDELSE
III. VARIATIONSTILBØJELIGHEDEN
Allerede Organismernes Fødsel og Død vil altsaa for-
hindre Natursammenhængens Overgang til Naturharmoni,
og dertil kommer en anden Hindring, som ligger i Af-
kommets Variationstilbøjelighed. Det er en bekendt Sag,
at Søskende adskiller sig fra hverandre; selv naar Familie-
ligheden er størst, er den dog aldrig saa stor, at individuelle
Ejendommeligheder udelukkes. De individuelle Ejendom-
meligheder medfører en uensartet Udnyttelse af Livs-
betingelserne. Undersøger man Hvalpene af ét og samme
Kuid, da ses det let, at i Vægt, Legemsdelenes Størrelse,
Farve, Behændighed og Anlæg adskiller de sig indbyrdes.
Tager man Frøene af én og samme Plante, lader dem
skyde op og vokse til, da vil hver enkelt Plante udfolde
særlige Ejendommeligheder.
Denne Variationstilbøjelighed var da heller ikke und-
gaaet Vaupells Opmærksomhed; han fremhæver for alle
Træarters Vedkommende, at selv hos de Stammer, der
befinder sig i samme Alder, er Tilvækstens Tykkelse meget
forskellig. „Kæmpeegene er Undtagelser, det er Individer,
som har medfødte Anlæg til at udvikle sig til store Træer,
og som under deres Vækst er bievne i høj Grad begun-
stigede af de naturlige Forhold, Jordbund og Stilling. “
Det er Vaupell selv, der har fremhævet den nævnte Egen-