Udviklingslære

76 skab som undtagelsesvis medfødt, og han vender tilbage til den og til andre Variationstilbøjeligheder i sin Skildring af de fire Slags Egeskove, som han paaviser findes her i Landet. I den nyere Forstvideaskab kommer Hensynet til Variationstilbøjeligheden blandt andet frem i Læren om Spredningsevnen, hvorved förstaas den Ejendommelighed, at nogle Individer vokser stærkere end andre. Denne Spred- ningsevne er meget stor hos Bøgen og hos Birken. Hos sidstnævnte Træart er den særlig fremtrædende i Planternes første Aar. Ogsaa hos Ællen findes den: dog skyldes den der ikke udelukkende individuelle Forskelligheder, men tillige Paavirkning fra andre Organismer. Kendskabet til Spredningsevnen har Betydning for Skovbehandlingen; ti antager man, at alle Træer af Naturen er lige godt ud- rustede, da maa man indrette Driften derefter; antager man derimod, at nogle Individer har en særlig Evne til hurtig Vækst, da vil man drage Omsorg for særligt at begunstige dem. Det har vist sig, at sorteres et Parti Frø efter Størrelsen, da vil det store og vægtige Frø give de største Planter, og at denne Virkning har holdt sig i 20 Aar. Men om end den individuelle Væksthurtighed lettest bemærkes i Planternes yngre Aar, saa har det dog ogsaa vist sig, at i den højere Alder kan ligeledes nogle Indi- vider besidde Evne til særlig hurtig Vækst. Samme Er- faringer foreligger med Hensyn til Evnen til at faa en god Form (Hauch og Oppermann). Enhver Gartner og Blomsterelsker kender Planternes Varieringstilbøjelighed, der ofte er saa stor, at en fast Systematik bliver ganske umulig. De Pil, der i én Haandbog henføres til 15 Arter, inddeles i en anden i 31 Arter. En Haandbog skal ordne de i Britannien voksende Klynger- sorter i 5 Arter, en anden ordner dem i 45 Arter. Paa én og samme Egekvist er følgende Variationer iagttagne: 1. Bladstilkene varierede i en Længde fra 1—3; 2. Bladene var eliptiske, indtil omvendt æggerunde; 3. Bladranden var hel eller indskaaren eller endog fjerspaltet; 4. Bladspidsen