Udviklingslære

77 var stump eller skarp; 5. Basis var skarp, stump eller hjærteformig; 6. Overfladen dunet eller glat; 7. Blomster- hylstret vekslede i Dybde og Indtakning; 8. Støvtraadenes Antal var forskelligt; 9. Støvpungen tilspidset eller rund; 10. Frugtskaalens Længde vekslede i Forhold som 1—3; 11. Frugternes Antal var forskelligt; 12. det samme gælder om Formen af Frugtskaalens Basis; 13. Frugtskaalens Skal var uensartet dannet; 14. det samme var Tilfældet med Agernets Forhold; 15. Tiden for Frugternes Mod- ning og Affalden varierede. —■ Enkelte Valmuearter har snart 2 Bæger- og 4 Kronblade, snart 3 Bæger- og 6 Kronblade. Hos Kodriverfamilien er Frugtknuden fri, men hos en Cyclamen har man fundet den indtil x/3 ^ast' vokset med den nederste Del af Bægeret. Ved nogle Kyststrækninger i Evropa kan man finde en vildtvoksende Kaalplante, der ved Variering efterhaanden har dannet Savoykaal, Rødkaal, Blomkaal, Rosenkaal og Kaalrabi. Kartoflen har varieret i betydelig Grad, ligesaa Æbler og Melon. Nogle Meloner er ikke større end en Blomme, andre har en Vægt af 66 Pund; hos en Varietet bliver Frugten kun en Tomme tyk, men mer end tre Fod lang og krummer sig i alle Retninger som en Slange. P. la Cour omtaler en Folkestamme i Sydafrika, blandt hvilke kun faa kan tælle til mer end 10, og dog kan Ejeren af en Hjord paa 4—500 Stykker Hornkvæg sige, om der mangler nogle, og hvilke der mangler. En tilsvarende Erfaring har jeg gjort blandt Nomadelapper, hvor Renernes individuelle Forskelligheder satte Lappen i Stand til at kende hvert enkelt Dyr af en Flok paa 1200. Paa Jordkloden bor mange Millioner Mennesker, mange af disse ligner hverandre, dog aldrig i den Grad, at Om- givelserne ikke kan skælne dem. „Ligheden er Artslighed eller Familielighed, aldrig individuel Lighed" (Romanes). Bevidstheden om dette Forhold er ikke ny, men det er først med Ch. Darwin, at man systematisk har sammen- stillet og sammenlignet Artsvarieteterne. Disse blev af de ældre Naturforskere betragtede som Plager, da de vanske-