Udviklingslære

78 ligggjorde en nøjagtig Artsbestemmelse, og en saadan tilstræbte man. Naturforskernes Opgave var at finde en typisk Form; denne indlemmedes i Museerne og blev be- skrevet. Til andre Former toges det mindst mulige Hensyn. „Systematikerne er ikke glade ved at finde Foranderlighed i de væsenlige Ejendommeligheder; ikke desto mindre findes de“ (Ch. Darwin). Wallace og Ch. Darwin har samlet en Mængde Til- fælde, hvor Variationstilbøjeligheden træder stærkt frem; nogle af disse skal her fremdrages. — Blandt de lavere Dyr. Hos Foraminifererne, smaa Legemer af levende Slimmasse, strukturløse men dækkede ved Skaller, siges Varieringsgrænsen at være saa stor, at den ikke blot om- fatter alle de vigtigere Ejendommeligheder, men tillige de Egenskaber, der plejer at adskille Slægter, ja, endog Ordner. Ogsaa Søanemonerne viser stor Variations- tilbøjelighed. I det lille Skovdistrikt paa Oahu, en af Sandwichøerne, har man fundet 175 Arter Landskaldyr, omfattende 7—800 Varieteter. Ofte har en og samme Slægt i forskellige Skovdale udviklet forskellige Arter, men i saa Fald har de nærmest liggende Dale ogsaa de nærmest beslægtede Former. En fransk Forfatter nævner ikke mindre end 198 Afarter af den almindelige Skovsnegl og 90 Afarter af Havesneglen. Ferskvandsbløddyrene kan variere saa stærkt, at man er i Usikkerhed med Hensyn til Familie og Orden. — Blandt Insekterne. Hos enkelte Insektarter kan nogle Individer have store Bagvinger, medens disse hos andre er ganske smaa og atter hos andre næsten uudviklede. Flest Afændringer synes at være paaviste hos Nat- og Dagsommerfugle, hvor det be- tragtes som sandsynligt, at en stor Mængde formentlige Arter kun er individuelle Afarter. Varieringen angaar ikke blot Farve, Form, Størrelse af de enkelte Legems- dele, men selv saa vigtige Ejendommeligheder som Vin- gernes Ribning. I en Afdeling af Hvepsene er Følehornene i høj Grad konstante; i en anden Afdeling afviger de i høj Grad indbyrdes. — Blandt Fuglene. Størrelsen kan