Udviklingslære

79 svinge med indtil 2O°/o, og ligesaa stor Svingning i de enkelte Deles indbyrdes Forhold skal kunne paavises hos Individer af samme Art og samme Køn i samme Egn. I mange Tilfælde skal Afvigelsen endog være større. Enhver Legemsdel kan variere uafhængig af de andre, saa at den individuelle Svingning og Forholdstallenes Svingning bliver endnu mer indviklet. Saaledes kan Vinger og Hale variere saavel i Totallængde som i Længden af de enkelte Fjer, hvilket giver stor Forskel i Omridset. Næbet varierer med Hensyn til Længde, Bredde, Højde,. Krumning. De enkelte Tæer varierer uafhængigt af hver- andre ofte indtil 1/4. Man har maalt 40 Hanner af en og samme Art; kun hos 2 havde Næbet Gennemsnits- størrelsen; kun hos 1 havde Legemet Gennemsnitslængden; kun 1 havde Halsens Gennemsnitslængde, 7 havde Vingernes. Varieringen beløb sig for Næbets Vedkommende til af Størrelsen, for Halsens til V4, for Totallængdens til 7a og for Vingernes til x/8. Om Duerne bemærker Ch. Darwin, at deres Hale- og Bækkenhvirvler varierer i Tal ligesom Ribbenene; disse sidste varierer tillige med Hensyn til relativ Bredde og til Sidegrene. Brystbenets Aabninger varierer i Størrelse og Form. Darwin nævner endnu en Snes andre varierende Enkeltheder hos disse Dyr. — Blandt de højere Dyr. Om Orang-Utanens Hovedskal siger Huxley, at den frembyder mærkelige Variationer i Form, Forhold og Størrelse. Hovedskallen er ikke nøj- agtig ens hos to Dyr; Forskellen er ligesaa fremtrædende som mellem de mest udprægede ariske og afrikanske Kranier. Om Mennesket fremhæver samme Forfatter, at der i hele dets Legeme ikke findes et eneste Organ, uden at det varierer i større eller mindre Grad. Dette gælder saaledes om Skelet og Muskler; det gælder om Puls- aarernes Fordeling. Om Hjærnen siger han, at intet er mindre konstant end dens Form, Størrelse og Rigdom paa Vindinger. Man kan lejlighedsvis hos Evropæerne træffe en Ordning af Musklerne, der er ganske abeagtig. Under- tiden finder man Mennesker med 13 Par Ribben. —