Udviklingslære

74 en organisk Opløsning"; ogsaa denne Lov nøder os til at udslette den kunstige Grænse, som man har villet sætte mellem den organiske og den uorganiske Verden, mellem den „levende" og den „døde“ Materie. „Livet er Døden" (Cl. Bernard), Vævenes Opløsning; „Livet er en Minotaurus, der fortærer Organismen" (Buffon); disse Bestemmelser er ganske vist ‘ikke udtømmende, idet Livsprocesserne paa én Gang er nydannende og fortærende, men de giver dog et Syn paa Livet og paa dets Forhold til Opløsnings- processerne. Det eksisterer ikke uden disse. Græsset maa opløses, for at Faaret kan leve, Faaret opløses, for at Mennesket kan leve.