Udviklingslære

81 Nyren, paa hvilken den sætter særlig Pris. En lignende Ændring i Livsvaner meddeler Hertugen af Argyll om en Gaas, der var udruget af en Guldørn, og som efter Adoptivmoderens Anvisning regelmæssigt og med stort Behag spiste Kød. Om de amerikanske Fugle siger Ab- bott, at de har langt mindre Fasthed i deres Sædvaner, end man i Almindelighed tror, og at ingen Skildring af Levemaaden kan udtømme de enkelte Fænomener, som en Art frembyder. Tæmnings- og Dyrkningsvariationer er almindelig kendte; Roser, Frugttræer, Høns, Svin, Heste, Hunde af- giver daglige Vidnesbyrd, idet Raceforbedringer hviler paa Udvælgelsen af de til Formaalet bedst skikkede Variationer. Statskonsulent J. Jensen har i „Meddelelser om den danske Hests tiltagende Størrelse" givet interessante Resultater af mange Aars Maalinger. Mosefund tyder paa, at de danske Heste i Oldtiden var Pony-agtige Smaadyr. Paa Frederik den Andens Tid var vor Hest „god nok at ride, men lovlig lille". Under Kristian den Femte sattes Lavmaalet paa løsgaaende Bønderhingste til 9x/4 Kvarter. I Slutningen af 18de og Begyndelsen af 19de Aarhundrede var Hestene i Jyllands bedste Egne omkring 10 Kvarter, i fattige Egne 9 Kvarter, og i den Tid, der ligger os nærmest, ser For- holdene for de i Stambog optegnede jyske Hingste saa- ledes ud: 1861—70 Gennemsnitshøjde 10 Kv. 4x/2 T. (98 Hingste) 1871 — 80 — 10 - 5 (125 — ) 1881—90 — 10 - 5x/2 - (362 — ) 1891—94 — 10 - 53/4 - (121 — ) I Randers (1894) mødte 138 Hingste, som havde en Gennemsnitshøjde af 11 Kvarter; enkelte af disse Hingste var meget store, hvilket naturligvis har Indflydelse paa Gennemsnitshøjden. — Fra Dyrkningsvariationernes Om- raade kan henvises til Drivningen af det engelske Maltbyg. Nogle engelske Landmænd siges ät have udvalgt de bedste Udviklingslære. 6