Udviklingslære

85 arter. Haand- og Armmusklerne kan variere saa stærkt, at de minder om lavere Dyrs Muskler. Det er ikke sjældent, at Menneskene søge at efter- ligne Naturen ved ad kunstig Vej at danne Vanskabthed; de vanskaber saavel sig selv som Dyr og Planter, og undertiden fæstner de ny Egenskaber sig. Slige Mode- Vanskabtheder forekommer paa alle Kulturtrin. Hertil hører Udrivning af øjenbrynene (visse Dele af Afrika), Asketnegle (Kina), Mishandling af Læber, Næse og Øren (alle Verdensdele), Syltilhugning af Fortænderne (Afrika), Udhuling af Fortænderne (Malayerne), Hjærnekassens Omformning (Fladhoved-Indianere), Damefoden i Kina, Korsetmidjen hos Evropæerne. Spørger man om Aarsagerne til Varieringen, da maa Svaret lyde, at vi egentlig ikke kender dem med Und- tagelse af enkelte Tilfælde, hvor man kan spore ydre Aarsagers Indflydelse. Derimod synes det i mange Til- fælde at kunne paavises, at en ny opstaaet Egenskab har, hvad Huxley kalder en utilladelig F'ordel overfor den Indflydelse, de ældre Egenskaber besidder. Selvfølgelig har man dog stræbt at vinde nogen Klarhed over de nævnte Aarsager, hvilket Darwin tilstræber ved at inddele dem i to store Hovedgrupper: 1. de direkte og 2. de in- direkte. De direkte Betingelser deler han atter i to Grupper: a. de ydre Aarsager, d. v. s. Ændringer i Livsbetingel- serne, og b. de indre Aarsager, d. v. s. Organismens Natur. Han skønner endvidere, at de indre Aarsager er de vigtigste. Ved de indirekte Aarsager forstaar han dem, der stammer fra Paavirkning af Forplantningsorganerne. Han mener at kunne paavise stor Lighed mellem de Ændringer, der skyldes Krysning af udprægede Arter, og de, som man kan iagttage hos alle Dyr og Planter, der er opelskede under ny og unaturlige Betingelser, og han betragter det som en Vildfarelse at tro, at alle Varieringer staar i snævert Forhold til Forplantningen. Dels kan nemlig Organismens Natur være det afgørende — saaledes paa- virker Forkølelse Menneskene' forskelligt, én faar Snue,