Udviklingslære

86 en anden Hoste, en tredje Gigt, en fjerde Betændelse —, dels kan ændrede Livsbetingelser undertiden medføre meget udprægede Virkninger, dels kan endelig Vane, Brug og Ikke-Brug i mange Tilfælde frembringe betydelige Virk- ninger. Som Vidnesbyrd om Virkningen af ændrede Livsbetingelser kan saaledes henvises til J. L. Jensens Forsøg med rationel Forkultur i Sæddyngen. De gennem mange Aar anstillede Forsøg synes at vise, at ved Saa- kornets Behandling med Overbrusning af Ceresbejsning eller ved Neddypning i varmt Vand eller paa anden Maade stiger Høstudbyttet i høj Grad. Behandling med Ceresbejsning viser, at Havre giver 12,9 °/0 mer Kærne og 8,8 °/o mer Halm, og Forfatteren beregner, at for hele det danske Vaarsædsareal vilde Merudbyttet have en Værdi af Million Kroner aarlig, saafremt Saakornet under- kastedes rationel Behandling før Saaningen. Ved Rejs- ningen nedbringes Brandaksenes Antal til x/5 af den Mængde, der forekommer i ubejset Sæd. Ind under Spørgsmaalet om Varieringsaarsager drager saavel Darwin som Spencer Inddelingen af Variationer i bestemte og ubestemte. „Bestemt" kaldes Varieringen, „naar hele eller næsten hele Afkommet af Individer, der gennem flere Generationer har været udsatte for visse givne Betingelser, er bievne modificerede paa samme Maade“. „Ubestemt" kaldes den, naar dette ikke er Tilfældet, og Variationen ikke Kan siges at være ned- arvet. Denne Inddeling har dog tvivlsom Værdi, og Romanes har forsaavidt Ret i. at Spørgsmaalet, om Vari- eringen er bestemt eller ubestemt i et givet Tilfælde, endnu ikke er modnet til Afgørelse. Romanes har dog forsøgt at opstille nogle almindelige Principer for Varieringens Bestemthedsgrad; han mener, at Nedarvning og ydre Livsbetingelser er de eneste virksomme Faktorer ved Dan- nelsen af „bestemte" Varieringer. Formentlig maa disse Faktorer dog have samme Betydning for de „ubestemte" Varieringer. Darwin bemærker med Hensyn til disse sidste, at de har spillet den største Rolle ved Dannelsen