KAPITEL V
LÆRENS BEGRUNDELSE
(Sluttet)
IV. NEDARVNING
Undersøgelserne om Varieringstilbøjelighedens Aar-
sager kan ikke skilles fra Undersøgelserne om Arveligheds-
forholdene. Begrebet Arv har i Udviklingslæren en anden
Betydning end i Retsvidenskaben; i hin betragtes Arve-
overførelsen ikke som en Ompostering fra et til et andet
Menneskes Regnskab, men som en Fordobling af Værdi-
erne. Naar et Barn arver sin Faders Gaard, da har denne
mistet Gaarden; men fordi et Barn arver sin Faders Haand
eller sin Moders Godhed, har Forældrene ikke derfor
mistet vedkommende legemlige eller sjælelige Ejendomme-
lighed. Den biologiske Nedarvning staar i snævert For-
hold til Formeringen, idet ogsaa den bestaar i en Udbred-
ning eller Udspredning af Egenskaber, hvorved disses
Eksistens sikres udover det enkelte Individs Levealder.
Samtlige de Egenskaber, som en Organisme besidder,
siges enten at være overførte til den fra Forældrene eller at
være erhvervede af den selv. De Betingelser, der bestemmer
Arveoverførelsen er ikke forskellige fra de Betingelser, der
bestemmer de erhvervede Egenskaber. Slet og ufuld-
kommen Ernæring giver slet og ufuldkommen Arbejdsevne.
Forøges Næringsmidlernes Godhed og deres Mængde, da
kan et sløvt Individ blive friskere, et opfarende blive mere