Udviklingslære

90 omgængeligt. Paa mange Punkter kan Opdragelse til en vis Grad erstatte mindre heldige Ernæringsforhold; gennem Opdragelse kan en Mængde Organer hærdes og styrkes. Det viser sig dog, at selv om Børn i samme Familie faar samme Næring og tilnærmelsesvis samme Opdragelse, gaar i samme Skole, har fælles Glæder og Sorger, er under Paavirkning af Tonen i det fælles Hjem, saa har de dog ikke samme Anlæg, Egenskaber og Interesse. Arven har været forskellig, fordi de legemlige og sjælelige Forhold, der paavirkede Forældrene før og under Undfangelsen, og de Forhold, der paavirkede Moderen under Svangerskabet, var forskellige. Hvad disse sidste angaar, er det klart, at det Barn, der fødes af en Kvinde, som skærmes mod Livets Tryk, omgives af gode Forhold, af kærlige og varsomme Men- nesker, forsynes med rigelig Næring og ikke overanstrænges, næppe kommer til Verden med samme Livsforudsætninger som det Barn, der fødes af samme Kvinde nogle Aar senere, naar Sygdom, Fattigdom, Sorg og Bitterhed hat- forandret alle hendes Omgivelser og hende selv. Man vil ikke kunne vente, at et Barn, der er født af Forældre, som er svækkede paa Legem og Sjæl, skal besidde samme Egenskaber som det, der er født af aandelig og legemlig sunde Forældre. For godt en halv Snes Aar siden iagttog man paa de franske Udskrivningssessioner, at de unge Mænd, der under Krigen 1870—71 var fødte i Distrikter, hvor Kampene havde været stærke og langvarige, eller hvor de fjendtlige Tropper længere Tid havde opholdt sig, at disse unge Mænd var uskikkede til Krigstjeneste. Samtidig mindedes man, at Arbejderbefolkningen i Paris kaldte vanskabte og aandssvage Børn for „Belejringens Børn“ eller „Kommunens Børn“, som om man antog, at der var en Forbindelse mellem Belejringen af Paris og Børnenes svækkede Tilstand. De foretagne Undersøgelser viste, at en enkelt Læge i sit Klientel havde 91 Børn, der var Fostre under Byens Belejring, af disse var de 63 Van- skabninger paa Legem eller paa Sjæl. En hel Række