Beskrivelse af forskjellige kommunale Indretninger
i Odense Kjøbstad

6 kirurgus Stützer, hvorved bestemmes, at der stal tiærc 9 Sygestuer, 2 medicinske med 3 Senge i hver, 1 tit to kirUrgifle Syge, 2 til Kirurgens Beboelse, 1 til Reconvalescenter, 1 til Accouchement, 1 til 2 Gangkoner, 1 Ligstue, samt i Hospitalets Forbygning 2 Syge- stuer til 3 epidemiske Syge hver. Til Sygeplejersker stal antages 3 af de mest rørige af Hospitalets Lemmer, der foruden deres fulde Hospitalsportion (3 Mk. Ugentlig) faa 1 Mk. 8 ß Ugentlig. Stads- kirurgUs Stützer antages som Læge ved Sygehuset og skal tillige opvarte de syge Lemmer i Hospitalet. Mod et aarligt Fixum cif 80 Rbdl., foruden de 30 Rdl., Hospitalet giver for Balbering, skal han tillige paa eget Ansvar holde en UnderkirUrgus. 1812 forhøjes hans Lvn til 150 Rbdl., de 100 af Sygeindretningen, 50 af Hospi- talet. Betalingen paa Sygehuset sættes til 9 Mk. Ugentlig for Fcellesvcerelse og 2 Rbdl. for Eneværelse, saaledes at overskydende Dage reqnes for en hel Uge. Af Sygestnernes Kapital maa i det Hvjeste anvendes 904 Rbdl. til Indretningen. Den 29de Jan. 1805 aabnes Sygestuerne for PUblikUm, hvilket bekjendtgjores i Stifts- tidenden. En kongelig Resolution af 6te Juni 1806 paabyder Op- forelsen af AmtssygehUse til 24 a 30 Senge i hvert Amt. Stift- amtmand Gersdorf forespørger Stiftssysikus Bojesen om den nyind- rettede Sygcindretning kan gjøre Fyldest for ResolUtionens For- dringer, hvortil denne svarer ja, og beskriver Sygestuerne paa fpl- gende Maade: Der er ialt 16 Vcerelser med 45 Senge. I nedre Etage 3 Vcerelser med 10 Senge med filldstcendigt Inventar, 2 Stuer med 5 Senge uden Seng klæder og Inventar. I ovre Etage 3 Stuer med 9 Senge, paa Loftet 2 Stuer med 4 Senge i hver. Desuden findes en venerisk Afdeling i en anden Kvistetage, 2 Vce- relser a 4 Senge og en Operationsstue, samt i en anden Bygning 2 «Stuer med 5 Senge til epidemiske Syge og 1 ReconvalescentstUe. Den veneriske Äfdeling var helt uafhængig cif den almindelige Sygeindretning, stod direkte Under Amtet, mens den sidste stod Under Hospitalsdirektionen saaledes, at der dog fortes særskilt Regnskab, der aflagdes af Hospitalsforstanderen, som førte Opsynet og havde 50 Rbdl. (fra 1812 100 Rbdl.) aarligt i Lem. Sygeindretningens Indtægter vare, foritbcn de Syges Betaling, dels 4Ö0 tø i Afgift af Apotheket, dels senere en Sum af 500 tø, der reparteredes paa Amtet; men Hospitalet stod stadig i Forsklld for Sygeindretningen, og da Forbindelsen mellem dem endelig i 1862 hcevedes, var dette Forskud voxet saa meget, at Sygeindretningens Kapital helt over- droges Hospitalet til Dcrkning. Sygeindretningen fandtes i Hospitalets vestre Lcenge og vestre Ende af sydlige Fløj (den sidste var den lAang kun en 1-Elages Bygning). Den veneriske Afdeling fandtes i Kvistetagen over den nuvcerende Munkegang. Den epidemiske Afdeling fandtes i en For- bygning, der senere er nedreven. I Aarene 1808—10 blev Sygeindretningen tagen i Brug af de franske og senere af de spanske Tropper. Fra 1814 afstaaes hele Hospiltalet til et Feltlazaret paa 400 Senge og Lemmerne flyttes. I