Beskrivelse af forskjellige kommunale Indretninger
i Odense Kjøbstad

WWWWWWWWWWWWAWWWWW 19 viste det sig i de allerfleste Tilfælde, at de igjennem mange Gene- rationer nedstammede fra Fattiglemmer, uægte eller af Sognene opdragne Plejebørn, og da der med disse, tildels dybt fünf ne Mennesker, ikke var Haab om at Udrette meget i Henseende til moralsk Forbedring, modnedes den Tanke mere og mere hos mig, at Forbedringen maatte begyndes med Börnene, og mine i denne Anledning fremsendte Forslag vandt de fire Herrer Direktions- medlemmers Udelte Bifald. Der blev derefter hurtig indrettet en Opdragelsesanstalt til 60 Born — Drenge og Piger —, og de fleste af KommUnernes Born bleve derefter indkaldte til Anstalten. Meget Held fulgte Anstalten i de tolv Aar, jeg var Inspektør ved denne. Børnene folie sig glade og tilfredse og artede sig godt, vg Anstalten var i et saadant Ry, at den ikke kunde tilfredsstille det Begjcer, der var om at faae dem som Tyende efter Konsirma- tioncn, ligesaalidt som de Bcgjceringer, der fremkom fra de udenfor Distriktet liggende Kommuner om Optagelse af Born. Da jeg derfor i Begyndelsen af 1878 blev ansat som Fattiginspektor i Odense, var — næstefter at faae indfsrt en bedre Forplejning paa Faltiggaarden — min særlige Opmærksomhed henvendt paa Kom- munens Plejebørn, og det stal erkjendes, at min Formand i mange Henseender havde faaet mange fortræffelige Plejehjem, om der end fandtes nogle, der lode meget tilbage at ynske; men ved Efterforsk- ning af de konfirmerede Borns Stillinger kom man rigtignok til det uhyggelige Resultat, at af de i de sidste 20 Aar, fra 1857—1877, konfirmerede Børn — ialt 325 — vare 84 eller over 25 pCt. hjemfaldne til Straffeanstalter eller Fattigvoesenet, stjsndt de ALldste hin havde naaet en Alder af 38 Aar. havde nu gjerne set, og fandt det onsieligt at faa indrettet en scerlig Opdragelsesanstalt noget fjcernet fra Fattiggaarden i en Bygning Udelukkende for Børnene, men de Beregninger, jeg i denne Anledning gjorde, førte til det Resultat, at en i al Simpelhed opfsrt Bygning vilde medfore en Udgift af mindst 30 000 Jfå:, foruden at Inven tarie- og Admini- strationsUdgifterne vilde blive i ikke ringe Grad forogede, og at Tilsynet eller Kontrollen, som navnlig i de forste Aar var af saa stor Betydning, at den stete af mig og min Hustru personlig, vilde blive i hoj Grad besvcerliggjort. Ukjendt som jeg var i Kommunen og ikke Ubekjendt med, at Planen i det Hele taget havde sine Mod- standere i Byraadet, og at et saa betydeligt Pengeoffer vilde give disse en velkommen Anledning til en Forkastelse af Planens Gjennemforelse, maatte jeg begrænse mine Fordringer, og med vel- villig Bistand af en Arkitekt — Medlem af Byraadet — lykkedes det ved Afstaaelse af noget af min Lejlighed og Have at realisere Planen saaledes, at. Opdragelsesanstalten kunde indrettes for 50 Born paa selve Fattiggaarden og dog tilstrækkelig afsondret fra de øvrige Fattiglemmer, med en Udgift, saavel til Bygningernes For- andring som til Jnventarie af 7200 Under 19de Jimi 1878 fremlagde jeg derefter mit Forflag for FattigUdvalget: Dhrr. Etatsraad Kosh, Stiftsfysikus Krebs og Jnstitsraad Berg, der med megen Belvillie modtog samme og i det