Det første danske Industrimøde

Fællesudvalg Kontorer under samme Ledelse som In- dus triraadet, hvilket muliggør en Økonomi med Per- sonellet, der all efter Behov kan overflyttes fra det ene Kontor til det andet. Ligeledes har Statens Kulforde- lingsudvalg sine Kontorer i Forbindelse med Industri- raadets Kulfordelingskontor, og endelig er ogsaa Gros- serersocietetets og Industriraadets 2 Fællesudvalg, henholdsvis for Dispensationssager og Kompensations- sager administreret i Forbindelse med Industriraadet. Tilsammen beskæftiges der paa disse Kontorer 140 Mennesker. Vil man ad denne Vej danne sig en Forestilling om Organisationernes ved Krigen fremkaldte Virksomhed, maa man imidlertid ogsaa medregne det store Kontor, som Grosserersocietetet har paa Børsen til Behand- ling af de tilsvarende Sager for Handelens Vedkom- mende. De to Kontorei’ arbejder i intim Forbindelse og i udmærket Samarbejde, og for dette Samarbejde til- lader jeg mig ved denne Lejlighed paa Industriens Vegne al udtale en varm Tak og Anerkendelse. Men Organisationens Virksomhed er jo ikke be- grænset alene til Handel og Industri. Som bekendt, har ogsaa Skibsfarten navnlig gennem Fragtnævnet udfoldet en stedse voksende Virksomhed i det Alme- nes Tjeneste, ligesom Landbruget har sine store Eks- pertudvalg, der regulerer Udførselen af Kød, Æg, Smør og Flæsk. Ligesom Handelsoverenskomstei’ne medførte Sam- arbejdet mellem Grosserersocietetel og Industriraadet, har Vareudvekslingen medført Samvirksomhed mel- lem disse Erhverv og de andre sløre Erhverv, Land- brug og Skibsfart samt nu til sidst ogsaa med Fiskeriet. Dette Samarbejde log sin Form i Dannelsen af Er- hvervenes Fællesudvalg, for hvilket jeg har haft Lej- lighed til at gøre Rede i den paa forrige Generalfor- samling aflagte Beretning, og hvilken Virksomhed jeg senere skal komme tilbage til. Afskæringen af Tilførslerne og Mangelen paa en Række nødvendige Varer har dernæst i Løbet af del forløbne Aar medført Dannelsen af Industriraadets Studiekommission, hvis Navn maaske kan synes vild- ledende, som om en begrænset Kommission kunde tæn- ke sig at løse de mange Opgaver, medens der herved i Virkeligheden betegnes Bestræbelser for at samle om hver enkelt Opgave de Kræfter, som bedst vil kunne optage den til Bearbejdelse. Ud fra Industriraadets Studiekommission søges der altsaa nedsat i hvert en- kelt Tilfælde Udvalg, som rummer den fornødne Sag- kundskab, hvad enten denne nu maa søges paa Tek- nikens, Landbrugets eller Handelens Omraade. Saavel i disse Kommissioner som i selve Organisa- tionernes Ledelse gøres jo el stort Arbejde af frivilli- ge og ulønnede Kræfter. Del er ikke alene i de krigs- førende Lande, men ogsaa i de neutrale, at den civile Værnepligt maa aftjenes, det er et stort Arbejde, som i stedse voksende Grad lægges paa Skuldrene af Er- hvervenes ledende Mænd, som under Forhold, der of- te kræver deres fulde Arbejdskraft til Varetagelsen af deres nærmeste Pligter, desuagtet maa yde et stort Ar- bejde i det Almenes Tjeneste. Den største Del af dette Arbejde foregaar i Stilhed uden offentlig Omtale. Det er derfor en naturlig Pligt for mig ved denne Lejlig- hed al fremhæve Betydningen af dette store frivillige Arbejde og at bede de mange, som heri tjener deres Fædreland, om ikke at trættes. Et Arbejde af dette Omfang kræver jo betydelige Pen- gemidler. Den store Stab af Mennesker, der er knyttet til vore Kontorer, maa lønnes, og selve Kontorvirksom- heden medfører store Udgifter til Telegrammer og me- get andet. Industriraadets Aarsbudget beløb sig da og- saa nu til ca. 400,000 Kr. Vil man have et samlet Over- blik, maa man dertil lægge de store Udgifter, som Er- hvervenes Fællesudvalgs, Grosserersocietetets, Fi'agt- nævnets og Landbrugseksportudvalgenes Virksomhe- der maa bære. Del er tilsammen store Summer for el betydningsfuldt Arbejde, der ikke kosler Statskassen en Øre, men bæres af Erhvervene selv. Det hele Billede viser Vejen til Udviklingen af det frivillige organiserede Erhvervsarbejde. Vi kender det- te gennem lang Tid fra Landbrugets Fællesarbejde, saasoni Andelsbevægelsen, vi kender det fra Arbejds- giverforeningerne og fra Fagforeningerne, og vi erken- der heri en Udvikling, som Samfundet saavel som de enkelte Erhverv maa tage i deres Tjeneste, hvis de vil være livskraftige og hævde Eksistensen under de nye Forhold. Jeg har fremhævet, at del Arbejde, der i Aarene 1915 og 16 samlede sig om Haridelsoverenskomsterne og de- res Virkeliggørelse, nu mere kan karakteriseres som et Arbejde, der samler sig om Vareudvekslingen. En Skildring af de handels-politiske Begivenheder vil bedst forslaas, naar den ses under denne Synsvinkel. Den deler sig da naturligt i tre Led: Vareudvekslingen med Centralmagterne, Vareudvekslingen med de Allierede og Vareudvekslingen med de skandinaviske Lande. Forholdet til Centralmagterne. I Forholdet til Centralmagterne er del Tyskland, som først har anvist Vejen ved sin gennemførte Organisa- tion af Statens Forsyninger og ved sine i denne Anled- ning centraliserede Statsindkøb. Det lyske Zentral-Ein- kaufs-Gesellschaft er jo en i dette Øjemed dannet mæglig Statsinstitution, som allerede i en Aarrække har ledel Opkøbet af de danske Landbrugsprodukter, der gaar li! Tyskland. Forholdene tillod os kun i be- grænset Grad selv paa tilsvarende Maade at centralise- re Handelen. Konkurrencen om Varerne paa Verdens- 'markedet var endnu delvis fri. Tyskland maatte, for at skaffe sig vore Landbrugsprodukter, endog gaa i Spidsen med at byde gode Priser; samtidig var de Va- rer, som vi købte fra Tyskland, i de første Aar over- vejende billige. Det var først i 1916, at den gradvise Nedgang i Værdien af lyske Reichsmark foranledigede den tyske Regering til Indgreb i Udførselspriserne ved at kræve Betalingen erlagt i Kroner eller tillade Annul- lering af bestaaende Konti-akter, navnlig for Jern og Staal, saaledes at Leveringerne kun kunde iværksæt- tes til meget betydeligt forhøjede Priser. Der er ialt indtil Dalo sket lo betydelige Forhøjelser paa allerede afsluttede Kontrakter om tyske Jern- og Staalleveran- cer. Efterhaanden som Valutaforholdet yderligere for- værredes til Ugunst for Tyskland, voksede Bestræbel-