Det første danske Industrimøde

Kemiske Erstatningsindustrier og -Problemer. Af Fabrikant C. F. Jarl. Hr. Direktør Ranibusch har lige nu omtalt forskel- lige Problemer for den mekaniske Erstatningsindustri, Problemer, som kun delvis har kunnet løses herhjem- me af Mangel paa Raamaterialer, men som dog har været taget op og overvejet af Indus triraadets Studie- kommission. Denne Kommission blev i September Maaned ned- sat for at undersøge, hvorledes man kunde hjælpe den danske Industri til at erstatte manglende Tilførsel af Raavarer udefra og nyttiggøre her beroende og danske Raastoffer paa bedst mulig Maade. Kommissionens Ar- bejde er organiseret saaledes, at der nedsættes el spe- cielt Udvalg, naar et Forslag eller en Idé fremkommer til Optagelse af el eller andet Problem, og til dette Udvalg indbydes da de mest kyndige, man kan l'aa i Industri og Videnskab, og de enkelte Udvalg, hvoraf der er nedsat en lang Række, undersøger derefter Mu- lighederne, og saafremt disse er til Stede, organiseres Arbejdet ved beslaaende Virksomheder, idel Udvalgets Arbejde ved Organisationen er endt og Udvalget ikke indtræder som Fabrikant eller Leder men højst som Fordeler af Varen. Da Danmark fuldstændig mangler en Række af de vigtigste Raastoffer lil Industrien, er Studiekommissio- nens Arbejde gaaet i en ganske anden Retning, af hvad lignende Kommissioners Arbejde er gaaet i vore Na- bolande, og der er kun ganske faa Punkter, hvor Ar- bejdet har kunnet være parallelt. Paa de fleste Om- raader har Arbejdet været ganske selvstændigt for Danmarks Vedkommende, og desværre har de fleste Undersøgelser haft et negativt Resultat, men heldigvis har Kommissionens Arbejde ikke været forgæves, idel der paa væsentlige Punkter er naaet gode Resultater, og jeg skal give en kort Oversigt over de Problemer, der har været til Overvejelse og de Resultater, de har ført til. Et væsentligt Problem, der laa for Studiekommissio- nen, var selvfølgelig Udnyttelsen af de hjemlige Brændselsmidler, men da denne Sag vil blive drøftet paa et senere Foredrag idag, vil jeg her kun omtale, at der findes et Udvalg, der arbejder paa at muliggøre Fremstilling af Pdrafin og Solarolie af de jyske Brun- kul, og der er enkelte Brunkulslejer, der muligvis vil have et saa stort Bitumindhold, at en Destillation er formaalstjenlig. Der gøres Forsøg paa Basis af ganske særlige Metoder, og disse Forsøg vil forhaabentlig krones med Held. I Forbindelse hermed kan nævnes, al et Udvalg har undersøgt Muligheden af Destillation af en paa Born- holm forekommende Allunskifer, da et lignende Ma- teriale i andre Lande anvendes som Raaprodukt for en Oliefremstilling, men desværre har den bornholm- ske Skifer vist et saa ringe Olieindhold, at denne Be- handling ikke kunde betale sig. Man undersøger der- efter Muligheden af at anvende Skiferen til Fremstil- ling af Allun og eventuelt til Cement. Som Prof. Schon senere i Dag vil omtale, menes Trætyggerne al have et stort Arbejdsfelt for sig her i Landet, og jeg skal derfor om denne Sag kun meddele, at man mener formaals tjenligt at kunne udvinde Ter- pentin af det tyggede Træ, idet det ved Henliggen i Bunker efter nogen Tids Forløb gaar i en Art Gærings- proces, bliver varmt, og ved denne Varme afgiver Ter- pentin og Vanddamp. Terpentinen maa da opsamles paa passende Maade, hvorover Forsøg gøres i denne Tid. Ved samme Lejlighed bliver Trætygget tørt og er straks anvendeligt til Brændsel. Terpentin er ogsaa søgt udvundet ved Destillation af Træ, hvorved tillige udvindes Acetone og Eddikesyre, og her tænkes navnlig paa Træslødene, der indeholder mere af disse Stoffer end det øvrige Træ. Et Udvalg har været nedsal for at undersøge den i Tyskland meget omtalte Ammoniakgærmetode, der gaar ud paa at genudvinde Kvælstof af Ajlen uden al denne først anvendes som Gødning og herigennem al- ter gennem Plan lerne kommer Dyrene og Menneske- ne til gode. Meloden gaar ud paa, at visse Gærsvam- pe ved deres Vækst er i Stand til direkte at opbygge deres Æggehvidestoffer af Ammoniakkvælstof, hvilken Proces vil kunne udføres i Løbet af ganske faa Dage, hvorimod Kvælstof!eis sædvanlige Kredsløb ved An- vendelse af Gødning lager et Aar og endvidere er højst uøkonomisk, idet store Mængder gaar til Spilde. Det er ikke alene Ajle, der ved denne Industri anvendes som Raastof, men ogsaa Ammoniaksalte, men Ud- valget er ved sine Undersøgelser mest af literær Art