Det første danske Industrimøde

18 analytisk som praktisk erfaringsmæssigt at staa nær- mere Høel end Halmen i Foderværdi. Fabriken har ogsaa optaget en lille Fabrikation af Lyngte, der har haft rigelig Afsætning, og denne Lyng- tes Fremskaffelse skyldes forøvrigt kvindeligt Initi- ativ. En Tiendedel af Landets Tebehov vil i Øjeblikket kunne dækkes heraf. Fedtstofspørgsmaalet er aktuelt i alle Lande i Øje- blikket, og Fedtstof mangel raader i de fleste europæ- iske Lande. Dette har sin væsentligste Grund i, at alle Tilførsler vest fra af forskellige Arter Frø er ganske ophørt, baade de Frøsorter, hvis Olie bruges til Sæbe, til Malerfarver, Fernis og til Margarineproduktion, li- gesom alle Raastoffer til Lysfabrikation udebliver. Danmark er forøvrigt betydelig bedre stillet med Hen- syn til Fedtstofler end alle dets Nabolande, navnlig fordi der i Danmark fremstilles meget Fedtstof, dels hos Køerne i Form af Smør og Talg og dels hos Svi- nene i Form af Flæsk og Svinefedt, men med den stærkt nedadgaaende Bestand af Svin og Kreaturer, formindskes ogsaa den fremkommende Fedtmængde. Studiekommissionen har søgt at bøde paa denne Man- gel af Fedtstof ved den mest rationelle Udnyttelse og den fornuftigste Fordeling af de forhaandenværende Fedtstoffer. Landets Situation er som bekendt saaledes, al Be- folkningen har faaet tildelt til Spisebrug en vis ratio- neret Mængde Smør, der er rigelig i Forhold til Nabo- landenes, og dog tillader, at der udføres ikke smaa Mængder, men samtidig er i al Væsentlighed andre Fedtstoffer unddraget Spisebrug og maa anvendes paa forskellig Maade til teknisk Brug; disse Fedtstoffer kan nogenlunde klassificeres som Talg, Svinefedt og Destruktionsfedt, herunder Benfedt, og af andre Kilder til Fedtstof har man her i Landet Kloakfedt, Fisketran, Kadaverfedt og endelig grønlandsk Tran. Anvendelser af disse forskellige Fedtstoffer er for- uden til Smøremidler, til forskellige Industrier som Textilindustrien, Garveindustrien, navnlig til Fabri- kation af Sæbe og Lys og Fremstilling af enkelte Slof- fer, jeg senere skal omtale. Som alle bekendt, er hele Sæbeindustrien nu kom- met ind under en ny Ordning, hvorved der kun laves visse Kvaliteter af Sæbe, og disse Kvaliteter er ganske forskellige fra tidligere fremstillede Sæber, idet man nu er henvist til at benytte Talg, Svinefedt, Destruk- tionsfedt og lignende, men det er dog lykkedes at frem- stille nogenlunde brugelige Sæber, de saakaldte fyldte Sæber, idet over Halvdelen er indifferent Fyldemas- se, der bevirker, at Sæberne strækker saa meget læn- gere til. Der er fremstillet baade bløde og haarde Sæbei” til de haarde Haandsæber er saa Fyldemassen Kaolin, Kridt, Talkum, Moler eller lignende, idet disse Stoffer er ganske indifferente for Huden, og lignende Fylde- sto ffer er anvendt til Husholdningssæberne. Om de til Sæbefabrikationen reserverede Fedtstoffer vil strække til i Længden, naar Svineslagtningen og dermed Svinefedtet gaar stærkt ned, er tvivlsomt, og det bliver maaske nødvendig! senere hen at anvende mere Talg, der maa tages fra den Talg, der i Øjeblik- ket koges til Klaret til Spisebrug. Ernæringsmæssigt spiller denne Mængde kun en lille Rolle, men for Sæbe- industrien vil den spille en stor Rolle. Talg har her i Landet en ret udstrakt Anvendelse; den bruges dels i Garverierne, dels i Textilindustrien og dels i Sliberier, og Vanskeligheden med at skaffe Talg til disse Anvendelser foranledigede Studiekoni- missionen til at forsøge paa al lade fabrikere en kun- stig Talg, og dette er lykkedes fortræffeligt med grøn- landsk Tran som Udgangspunkt. Det Produkt, man faar, kaldet Balil og er udmærket anvendeligt, det kan fremstilles med forskellige Smeltepunkter efter An- vendelserne. Produktet anvendes nu næsten overalt i Stedet for Talg; det har ogsaa vist sig vel anvendeligt til Lys, og disse Lys bliver bedre end almindelige Talg- lys, idet man kan faa et højere Smeltepunkt end Tal- gens. I Forbigaaende skal bemærkes, at Trannen som bekendt har fundet direkte Anvendelse som Belysning i Tranlamper til Staldbelysning, d. v. s. opblandet med 10 pCt. Petroleum, men denne Anvendelse er blevet meget i’ingere end paaregnet, og det er muligvis ogsaa en bedre Form al brænde Trannen, omformet til Lys end at brænde den i Tranlamper. Denne kunstige Talg er ogsaa anvendt som Erstat- ning for Parafin i Tændstikindustrien og har derved reddet denne Industri fra Standsning. Af de til Raadighed staaende Mængder grønlandsk Tran er der som allerede nævnt anvendt en Del til forskelligt Smørebrug og en Del til Hærdning som Talgerstatning, men desuden er der gjort en Række Forsøg paa af Trannen at fremstille uundværlige Stoffer, der ikke kan faaes her i Landet; af disse Stof- fer skal nævnes Elain, der kan omdannes til vandoplø- selig Olie og anvendes meget i Textilindustrien; det er lykkedes at fremstille et Stof, kaldet Quærobal, der erstatter Elainen og samtidig er anvendelig som Bo- reolie i Metal- og Jærnindustrien, idet delte ogsaa skal være en vandopløselig Olie. Der er fremstillet en desodoriseret Tran, altsaa en lugtfri Tran, der formenes at kunne finde Anvendelse som Erstatning af den lette Mineralolie, der anvendes til Trykfarver; Fremstillingen af disse er i Øjeblikket stærkt truet paa Grund af Mangel af to af de væsentlig- ste Raastoffer, hvoraf det ene netop er den tynde Mi- neralolie. Studiekommissionen gør ogsaa Forsøg med at erstatte del andet manglende Raastof, nemlig Har- piks og har godt Haab om, at Forsøgene skal lykkes. Af Trannen er fremstillet Olier, anvendelige i Porce- lænindustrien ved Stanzningen af teknisk Porcelæn for at give Massen den rette Konsistens; endvidere er fremstillet kunstigt Bivoks, hvor det virkelig er lykke- des at komme Bivoksets klæbrige Konsistens meget nær, ligesom kunstigt Japanvoks ogsaa med Held er fremstillet. Disse to Voksarter kan fremstilles af Tran alene; derimod vil det næppe lykkes af dette Produkt alene at fremstille en Erstatning for Carnaubavoks, der har el Smeltepunkt af 83 Gr., og hvis Hovedanven- delse er til Skosværte, men ved Anvendelse dels af Talg og dels af Tran vil det sikkert lykkes al fremstil- le et Produkt, der med Hensyn til Smeltepunkt og an- dre Egenskaber kommer saa nær Carnaubavokset, at