Det første danske Industrimøde

År: 1918

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 37

UDK: 338(489)(06) Dan

Den 22. Marts 1918

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
26 og den Langsommelighed, hvormed Foranstaltninger- ne blev truffet. Der kan ikke anføres nogen som helst plausibel Grund for, at man ikke forhandlede med Industrien, inden man gik lil saa vidlgaaende Indgreb. Det 17-Dages Forbud ramte foruden Industrien langt mere virkningsfuldt en Række større og mindre Næ- ringsdrivende blandt Vinhandlere, Detailhandlere, Re- stauratører o. s. v. med deres betydelige Personalestab. Ved Forordningen af 23. Marts 1917 blev Industri- ens Produktion af Spiritus — idet Fremstilling af Drikkespiritus fuldstændig blev forbudt — som sagt nedskaaret lil Vs af Produktionen i 1916, medens Gær- produktionen forblev uforandret. En betydelig Ar- bejdsløshed fulgte hermed, ligesom der indenfor In- dustrien fandt en væsentlig Forskydning Sted af Pro- duktionen for at holde denne nogenlunde rentabel. Med den nedskaarne Spritproduklion regnede man at kunne tilfredsstille Efterspørgselen efter Sprit til tek- nisk Brug, der blev stærkere og stærkere, navnlig ef- terhaanden som Benzin- og Petroleumsbeholdningerne slap op. Efter al Regeringen nu havde sat Industriens Pro- duktion ned paa et Minimum tog man fat paa at ud- pine de magre Rester. Den 6. Oktober overraskedes man af en Bekendtgørelse, hvorefter enhver Udleve- ring af Drikkespiritus blev forbudt; havde Forbuds- folkene været glade ved det 3 Ugers Forbud i Foraa- ret, kunde de nu rigtig faa deres Lysi tilfredsstillet, idet Forbudet denne Gang varede til 1. Januar d. A., altsaa i 3 Maaneder; i Mellemtiden diskuteredes vidt og bredt, hvorledes Drikkespritlagrene skulde anven- des; Resultatet blev den drøjeste Udnyttelse af et Skal- leobjekt, som man vistnok endnu har set, men da Skatteskruen nu rigtigt var kommet i Gang, blev der tillige, hvor besynderligt det end lyder, lagt en betyde- lig Skat paa den Sprit, der anvendes til tekniske For- maal. Hermed skulde man synes at have naaet Høj- depunktet i Ønsket om at tilfredsstille Forbudsfolkene; men heldigvis afløstes Indenrigsministeriets nu øjen- synlig udtømte Opfindsomhed af Ernæringsraadets; dette forbød kategorisk Fremstilling af teknisk Sprit udover de Kvanta, der flyder sammen med Gæren; Re- sultatet heraf er blevet den for saa mange Virksomhe- der og Hjem stærkt generende Rationering af den tek- niske Sprit. Blandt andet blev en tilfredsstillende Ord- ning af det saa meget omtalte Spritlampespørgsmaal herigennem umuliggjort. Nu skulde man tro, at Regeringsmyndighederne maalte føle nogen Interesse for at holde Resterne af den gamle Spiritus- og Gærindustri i Live; men delte er saa langt fra Tilfældet, at man endda er gaaet til bag den gamle Industris Ryg al yde Støtte lil Opførel- sen af en konkurrerende Gærfabrik, uden at man dog har Vished for, at denne Fabriks Ekeperimenter vil faa nogen som helst samfundsmæssig Betydning. Den gamle Industri har i enhver Henseende fulgi Tidens tekniske Udvikling, og om Forsøg med nye Raastoffer vilde man derfor uden synderlig Ulejlighed have kun- net faa enhver Oplysning hos denne. I Forbindelse med de to nævnte Industrier skal jeg nævne Kaffesurrogatindustrien, der oplyser al have kunnet undgaa Indskrænkninger i Produktionen, idet man i Stedet for de sædvanlige Raastoffer har kunnet skaffe danske Erstatningsstoffer. Endelig skal jeg i Forbindelse med Kornordningen nævne Handelsmøllerne, der paa Grund af de mange Forordninger har haft særdeles vanskelige Perioder, som har medført en fra Statens Side efterhaanden ube- grænset Dispositionsret over alt Formalingsmateriale, samtidig med at man har maatte gaa fuldstændig bort fra den frie Fremstilling af forskellige Kvaliteter af Mel; særlig for de større Møllers Vedkommende har dette haft den allerstørste Betydning, idet hver Mølle tidligere havde sine særlige indarbejdede anerkendte Kvaliteter og Mærker. Sukkerindustrien har været nødsagel til al indføre Rationering som en naturlig Følge af de lo sidste Aars daarlige Roehøsl og de vanskelige Tilførselsforhold. Konservesindustrien, der kun i meget ringe Grad er afhængig af Tilførsler udefra, har ikke været ramt af særlige Indskrænkninger ud over, hvad der har været en Følge af de herskende Rationeringsbestemmelser. Chokolade- og Sukkerindustrien var relativt godt stillet, indtil Kakaotilførslerne standsede efter 1. Fe- bruar f. A. Yderligere er denne Industri raml af Suk- kerrationeringen; fra November 1917 indskrænkedes Industriens Sukkerkvanta med iall 25 pCt., og denne Begrænsning i et af de vigtigste Raaprodukler har vir- ket ganske hemmende paa Industrien, hvilket bl. a. har givel sig Udslag i en ret betydelig Arbejdsløshed, der for Tiden andrager 25—30 pCt. af Fagets Arbej- dere. Sammen med Sukkerrationeringen indførtes en betydelig Statsafgift af Sukkerel: Industrien maa i Øjeblikket afgive 28 Øre for hvert kg Sukker, den an- vender. Margarineindustrien havde allerede inden Udgangen af 1916 en Del Vanskeligheder at kæmpe med paa Grund af Rationering af Raastoffer udefra; for 1917 indskrænkedes Tilførslerne af Raastoffer og af de Kærner og Nødder, hvoraf de hjemlige Oliefabrikker fremstillede Olie til Margarinefabrikation, i en saadan Grad, at Margarinefabrikerne maatte gaa med ind- skrænket Drift. I December 1917 maatte man helt stoppe Fabrikationen, idet Tilførslerne ophørte, og det Kvantum Premier Jus, der kunde stilles til Raadighed for Margarineindustrien fra Hjemmeproduklionen — i hvert Fald i den Tid, da Hovedparten skulde bruges lil Lysfabrikation — var for ringe til tilnærmelsesvis at erstatte Tilførslen. Indenfor Tekstilindustrien har Bomuldsspinderier- ne været udsat for mange Vanskeligheder og flere Standsninger. Siden August 1917 har Bomuldsindustri- en overhovedet ingen Tilførsler faaet udefra, og Bom- uldsspinderierne gik da ogsaa for tredie Gang i Staa i Midten af Oktober Maaned 1917 og har siden ligget fuldstændig stille. Som en nødvendig Konsekvens heraf maatte Bomuldsvæverierne i Løbet af Efteraaret yderligere indskrænkes og delvis standse Driften, og ved Udgangen af Februar Maaned d. A. var hele den danske Bomuldsindustri praktisk talt standset. I Øje- blikket gaar der af ca. 6000 Vævestole kun omkring 3 pCt., og disse faa vil standse omkring 1. April. Klæ- deindustrien har derimod stadig kunnet gaa for fuld Drift, og for mange Virksomheders Vedkommende