Det første danske Industrimøde

Industrielle Statsmonopoler. Af Ingeniør Alex. Foss. Som bekendt har Regeringen nedsat en Kommis- sion, hvis Opgave er at gøre Forarbejder til Indførel- sen af Statsmonopol i Tobaksindustrien. Hvis nogen har troet, al Bestræbelserne for at gøre Produktions- midlerne til Slatsejendom vil standse ved Tobaksindu- strien og al Motivet kun er af rent finansiel Art for ad denne Vej at skaffe en sikker Skattemekanisme, saa vil det Forslag, der den 8. Februar 1918 indbragtes af Socialdemokraterne i Folketinget, i hvert Fald have fjernet enhver Misforstaaelse. Dette Forslag gaar ud paa, at Folketinget beslutter at nedsætte en Kommis- sion med det Hverv: 1) at undersøge Kapitalens og de monopolagtige Bedrifters uheldige Indflydelse paa de sociale For- hold her i Landet og 2) at overveje, om ikke Hensynet til Folkets og Lan- dets Fremtid kræver, at Staten snarest overtager saadanne Virksomheder som Nationalbanken og de øvrige private Pengeinstituter, Telegrafer og Tele- foner, Jernbaner og Skibe, Forsikringsselskaber af enhver Art samt saadanne monopolagtige Virksom- heder som Sukkerfabriker og Raffinaderier, Papir-. fabriker, Oliefabriker og Selskaber, der driver Handel med Olier, Tænd slikfabriker, Garverier og Læderfabriker, Gødningsfabriker, Cementfabriker, Sallværker, Spritfabriker, Ølbryggerier og Import- forretninger i Kul og Kokes m. fl. Til Begrundelse af dette sidste Foi'slag holdt Ord- føreren, Folketingsmand Hans Nielsen, en udførlig Tale. At gentage Argumenterne eller at gendrive den- ne Tale vil i sig selv være en utaknemmelig Opgave, fordi Taleren helt igennem viste, hvor overordentlig ringe Forstaaelse han har af de Forhold, som han i denne Sammenhæng beskæftigede sig med. Mere ud- vendig, overfladisk og journalistisk Begrundelse af et stort Forslag skulde man søge efter. Heller ikke kan det skønnes at være nødvendigt i denne Forsamling at forklare, hvorfor Statsmonopolet virker lammende og dræbende for de Erhvervsvirksomheder, som det tilegner sig. Blandt de Virksomheder, som Socialdemokraterne krævede overtagne af Staten, fandtes der nogle, hvis Virksomhed faktisk grundes paa Statskoncessioner, der kan betegnes i større eller mindre Grad som Mo- nopoler. Dette gælder Telegrafer og Telefoner, Jern- baner samt Nationalbanken. Hvad nu Statens Overta- gelse af de private Baner angaar, er dette jo mest et Hensigtsmæssighedshensyn; saa meget kan jo dog si- ges, at der end ikke i socialdemokratiske Kredse er nogen Begejstring over den Maade, hvorpaa en Virk- somhed som Statsbanerne drives. Statsbanerne er i Besiddelse af et Statsmonopol, og meget taler for at drive dem under denne Form. Statsbanerne har en Række dygtige Mænd i Ledelsen. Naar nu Resultatet dog ikke tilfredsstiller Offentligheden, vil enhver skøn- som Iagttager være klar over, at dette ikke skyldes Mangler hos Personerne, men tværtimod Systemet, idet Monopolets Ledelse i sidste Instans ligger hos Mi- nistre, der er valgt af politisk Hensyn, og hos Majori- teten i Rigsdagen. I hvilken Grad det er uvedkom- mende politiske Hensyn, som maa virke lammende paa Statsbanernes Administration, vil den, der selv har siddet i Rigsdagen, ikke kunne være blind for. Men nu Nationalbanken. I Følge sin Oktroj har Na- tionalbanken Monopol paa Udstedelse af Pengesedler. Det er altsaa et veritabelt Monopol, men et Monopol, som man har overladt til en privat Virksomhed, gan- ske vist under Statens Overtilsyn. Man kan maale Om- fanget og Dybden af den. Viden, der ligger til Grund for det socialdemokratiske Forslag gennem følgende Udtalelse af Ordføreren under Forhandlingerne i Fol- ketinget den 4. Marts. Under Omtalen af Nationalban- kens Oktroj sagde Folketingsmand Hans Nielsen føl- gende: »I Følge denne Oktroj har Nationalbanken Ret til Udstedelse af Sedler, den fabrikerer altsaa Sed- ler rent maskinmæssigt, og derefter udlaaner den disse Sedler til en Rente af 5 pCt. Ogsaa den danske Stat, som til Kornforsyning og Kornindkøb og meget andet har maattet laane store Beløb af Nationalban- ken, maa betale denne Bank 5 pCt. af de Penge, som Banken fremstiller med en meget ringe Udgift.« Og Ordføreren sluttede deraf, at »det er i højeste Grad ønskeligt, om vi kunde drage Nationalbanken ind under Staten snarest muligt«. Det er jo ikke ret vel muligt at udtale sig med større Uvidenhed og mere 3