Det første danske Industrimøde

Økonomiske Problemer efter Krigen. Af cand. polit. Povl Drachmann. Del vilde være uklogt, hvis vi skjulte for os selv, al den økonomiske og handelspolitiske Udvikling un- der Krigen ikke er i Favør af de smaa Stater, hvis øko- nomiske Liv ifølge Sagens Natur maa være stærkt henvist til Tilførsler andetsteds fra med tilsvarende Eksport af forædlede Produktei’. Vi har under Krigen set de store Magter, særlig Tyskland, der for vore industrielle Arbejds- og Kon- kurrencevilkaar har saa stor Interesse, centralisere deres Økonomi — ikke blot deres Produktion, hvis Organisalion jo ogsaa før var en velkendt Faklor, men ogsaa deres Omsætning, Indkøbs- og Afsætningsvirk- somhed. Vi har set del gammelkendte liandelspolitiske Ap- parat med højtidelige Handelstraktater, ofte af ærvær- dig Alder, og ikke mindre højtidelige Toldtarifer, Rigsdage og tunglarbejdencle parlamentariske Kom- missioner forsvinde med et Slag og give Plads for Li- vets eviggrønne Praksis i Form af de kortvarige Han- delsaftaler, vi nu arbejder under, og som med deres detaillerede Bestemmelser baade om Priser, Kvanla og Vilkaar nærmest ligner store kollektive Handelskon- trakter mellem Nation og Nation. Vi har lil disse Af- talers Udarbejdelse og Praktisering sei Erhvervslivel draget stærkt med ind i Arbejdet — herhjemme i sær- lig Grad, men ogsaa — omend under andre Former — alle andre Steder — som naturlig Følge af, al de nye Opgaver hurtigt maatte vokse del normale For- valtningsapparat over Hovedet. Samtidig har vi set den frie Konkurrence blive ofrel i s lort Omfang, Enkeltinteresserne resignere overfor Fællesinteresserne. Ved vore Indkøb fra Udlandet har vi mødi monopoliserede Udførselssteder, ved vor Af- sætning til Udlandet omvendt monopoliserede Indkøbs- centraler. Altsammen som naturlig Følge af del under Krigen etablerede Kompensationsprincip, der har bragt den gamle Tuskhandel igen i moderne Skikkelse. Thi ingen Kompensationspolitik uden handelspolili.sk Centralise- ring. Del er lige lil. Vi har løbet Panden mod dette Sys lem, der aaben I tilsigter at forhøje de Priser, vi skal give, og nedsætte dem, vi skal tage hjem, — og vi er selv bleven tvun- get over i samme Baner, og ved Sammenspil af mange gode og heldige Faktorer herhjemme har vi endog vist os ganske dygtige i denne nye Handelspolitik, i al Fald hidtil. Men delte »hidtil« maa i høj Grad understreges. Indtil nu har vi nydt godt af et vel konsolideret Er- hvervsliv, men Kurven er jo allerede i stærk Nedad- gaaen, og vi maa i Tide gøre os vore Vilkaar klare, dersom det hele Syslem vedbliver al eksistere. Vi har jo — trods all — nydi godi af, al de store Lande er optagne af Krigen. Den Mangfoldiggørelse af deres Kræfter, der er skel, vil vi først faa al mærke efter Krigen. En Udgiftspost paa 400 Millioner Kroner aar- lig, saaledes som alene vort Kulforbrug vilde repræ- sentere, regnet med de nuværende tyske Kulpriser, har vi af letforstaaelige Grunde simpelthen ikke Raad lil i vort nationaløkonomiske Regnskab. Det er en Ulykke for Verden ogsaa i denne Hen- seende, at Krigen har varet saa længe. Thi Sagen er jo, at herved har de fra først af »unormale« Forhold faaet Tid til efterhaanden nærmest al blive det mod- salte. Til Afløsning af det Kaos, de selv skabte, har de dannet nye Systemer, der har indlevet sig saa dybt i Landenes Økonomi, al man i hvert Tilfælde maa være forberedt paa — ganske uanset hvilke økonomiske Kræfter og Principer, der ellers maatte blive hersken- de, — al det vil kræve lang Tid lil al faa afviklet Krigs- økonomien. Delle har fundel direkte Udtryk i de store Lande ved Betegnelsen af den Periode, man venter ef- ter Freden. I Tyskland er den døbt »Overgangsøkono- mi«, i England »Rekonstruktionsperioden«. Begge Ste- der er man ivrigt i Færd med at bearbejde Krigsøko- nomiens Erfaringer med Tilrettelæggelsen af de nye Syslemer for Øje, I England er dannet el særligt Mi- nisterium for den økonomiske Rekonstruktion, i Tysk- land el Reichskommissariat for Overgangsøkonomi. Det tilsvarende er Tilfældet i Østrig, medens man i Frankrig paa anden Maade er oplaget af disse Proble- mer, der ogsaa i neutrale Lande, f. Eks. Sverige, er Genstand for oH'icielle Udredninger og Orientering. Det er sandt, al man overalt fra Regeringerne over- for Misfornøjelsen med den Spændetrøje for del frie Erhvervsliv, som Krigsøkonomien betyder, er ivrig ef-