Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1914
Forlag: Jensen og Kjeldskov
Sted: København
Sider: 180
UDK: 061.5(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000185
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tid, endog ofte paa tværs og Trods af den offentlige Mening og
Lovgivning, gaar sine egne Veje, der alle fører til Nutidens Rom
— til Organisationen. Det spredte og splittede Mangefold af selv-
stændige, indbyrdes stridende Smaaforretninger viser sig paa et
stigende Antal Felter at være et Spild af Kræfter og Kapital, en
Ødslen med Virksomheder og Værdier, en unødig Fordyrelse af
Samfundsforbruget. Tidens Tendens gaar derfor i Retning af at
sammensmelte og omstøbe dem til Fællesforetagender for derved
at opnaa en for alle Parter tjenlig Organisation af Samfundets
Forsyning, nu med denne, nu med hin Vare.
Det var just med Henblik paa Sammensmeltningen af en Art
som den, der nu her var sket, at Tietgen en Gang i et Foredrag,
med en genial Hentydning til Oehlenschlægers Aladdin, frem-
manede „Ringens Aand“. Han vilde netop derved have sagt, at
det var en god Aand, som havde hjulpet ham til lignende Fore-
tagenders Tilblivelse — og tillige en mægtig Aand, der formaaede
at flytte de Bjærge, som end ikke en Storkøbmands Tro til sig
selv uden hin Aands Hjælp vilde have saa meget som rokket.