Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

XII EN store Goethe imødesaa med Længsel den Tid, da Lyset kunde „snyde sig selv“. Nu om Dage skinner Petroleums-Lampens Flamme klart og støt endog i det fattigste Hjem, helt og* hol- dent passende sig selv. En Menneskealder efter Goethes Død, i 1868 drømte en dansk Digter, J. P. Jacobsen, om en fjærn Fremtid, hvor Gas vilde blive mindet som „et kummer- ligt Belysn i ngsmiddel“. Nu bestraaler de elektriske Buelampers hvide Sol-Blus Gader og Torve paa festlig Vis. Og al den Dag- klarhed, hvortil Natlivets tidligere Skummelhed herved er om- skabt, har atter hos Mennesket avlet en Tørst efter og Trang til Lys, en formelig Lys-Hunger, som igen har sporet Opfindsom- heden til at gløde Gassen op til ny Styrke og* give Petroleums- Brænderen større Dimensioner, saaledes at man ogsaa inde i Husene sejrrigt kan bekæmpe Mørket. Denne indbyrdes Kappestrid mel- lem den moderne Tids Lysgivere har altsaa bare øget Petroleumens Brug og Betydning — intet Under, at Samfunds-Forsyningen med 180