Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

dringen de forlangte Tillægstakst for hvert Hul, som Vognen sad fast i, og sank den helt ned til over Hjulene i Snavset, forlangte de det dobbelte. Jeg sendte 4000 Tdr. ugentlig og maatte betale indtil 4 $ pr. Fad — for de smaa Petroleumsejere gaves der slet ingen anden Udvej end helt og holdent at føje sig efter Fragt- mændenes Fordringer. De vidste fuldt vel, at ellers kunde Pro- ducenterne simpelthen ikke blive af med deres Olie, og dette be- nyttede de sig af med den størst mulige Ugenerthed“. Ganske naturlig maatte denne Tilstand stimulere den ameri- kanske Opfindsomhed. Allerede i Aaret 1860 havde en General Karns udkastet den Tanke at lede Petroleumen gennem Rør. Denne Ide blev dog først praktisk anvendelig, da Hutchinson havde op- fundet sin Trykpumpe. En vis Burrow anlagde vel en Rørled- ning (en saakaldet pipe-li ne) fra Densmore-Kilden til sit Raffina- deri, en Strækning paa 1000 Fod, men Terrænet skraanede ned- efter hele Vejen, saa at Petroleumen kunde løbe af sig selv. Den derefter af Hutchinson anlagte Pumpe-Ledning paa 27a Mil blev derimod et forfejlet Eksperiment, men Grunden hertil var, at Rø- rene viste sig utætte, da de var fremstillede af Stobejærn og loddede sammen med Bly. Først to Aar efter, i 1865, løste van Sycle i Titusville Problemet, idet han erstattede Støbej ær nsrørene med valsede Jærnrør og skruede dem sammen. Hans Ledning var 472 Mil lang. Selv beretter han heroin: „Da jeg for mine Vemier og Kam- merater udviklede den Plan at lægge et milelangt Rør fra Kil- den over Høje og Dale til Raffinaderierne, blev jeg til alminde- , lig Spot og Latter. Man ansaa mig for en Slags Münchhausen, og ved de daglige Maaltider i Hotellet blev jeg stadig drillet med den Bemærkning, at jeg nok vilde „lægge et Oliebælte omkring Jorden“. Tilsidst blev jeg ked heraf og sluttede mig* inde hos mig selv for uforstyrret at kunne arbejde paa min Plan. 24