Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

fant“, altsaa en Besiddelse, der netop paa Grund af sin Sjælden- hed og Kostbarhed var saa godt som umulig at udnytte. Hvad hjalp det, at der ud fra Ens Jord daglig strømmede en Overflod af Olie, naar man ikke straks kunde afsætte den — og hertil gaves der intet Hjælpemiddel, hverken Markeder, Mæglere eller Børser, ja ikke en Gang Telegraf eller regelmæssig Postforbindelse. Kilde- Ejeren maatte sidde stille og vente, indtil han blev opsøgt af Kø- berne — Repræsentanter for Raffinaderierne eller for Raaolie-Eks- portørerne fra New-York. Naar Vejene var farbare, kom de ridende fra Kilde til Kilde og sluttede Leveringskontrakter med hver En- kelt, og jo vanskeligere det var for dem at skaffe Tønder, Baade og Vogne, desto lavere blev Prisen. Men i Løbet af faa Aar blev alt dette fuldstændig forvandlet. Jærnbanerne førte en Hær af Købere med sig, og saa at sige enhver Banestation i Distriktet blev snart en lille Petroleums-Børs5"). Og endnu lettere blev Olien sælgelig, da de saakaldte pipe-line certificates blev skabte. Oprindelig var Rørledningen kun det enkelte Raffinaderis eller Olie-Ejerens Privatejendom, men efterliaanden dannede der sig Transportselskaber, der forbandt de forskellige Rørledninger med hverandre og byggede Stamledninger (trimk-linesj lige fra Kil- derne til Jærnbanestationerne, hvor der blev oprettet vældige Be- holdere ftanksj. Skulde disse Rørledningsforetagender, hvoraf der hurtig kom en Mængde, som konkurrerede indbyrdes, holdes i stadig og regelmæssig Drift, maatte de sørge for uafbrudt at blive forsynet med Petroleum. De kom derved ind paa selv at købe Raaolien og sælge den igen til Raffinaderierne. Rørledning-sejerne blev saaledes efterhaanden Engroshandlere i Raaolie. Kildeejerne fik herigennem Lejlighed til naar som helst at kunne sælge deres Petroleum. Naar deres egen Tank var pumpet fuld, meddelte de simpelthen Selskabet, at de havde saa og saa megen Raaolie til *) Egentlige Petroleums-Børser oprettedes i New-York 1866, i Oil City 1869. 27