Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1914

Forlag: Jensen og Kjeldskov

Sted: København

Sider: 180

UDK: 061.5(489) Dan

DOI: 10.48563/dtu-0000185

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
gøres der ogsaa bag saa tæt en Skærm sikrere og bedre Forret- ning, end naar Alverdens Aviser hver Dag skal stikke deres Næse i Ens Sager. Men ogsaa rent personlig har Rockefeller ganske aabenbart en afgjort Ulyst til at agere for aaben Tæppe, hvad der ligesaa aabenbart maa komme til at staa for vor Theater-Tids Bevisthed som noget fuldkommen ubegribeligt og „fordægtigt“. Nuomstunder, da hveranden „Direktør“ staar med Hatten i Haanden for Bladene, stadig parat til i et Interview at udkramme sine intiineste Fremtidsplaner for at forsyne Publikum med Nyhedsstof og derved samtidig faa opreklameret sin egen lille Person, er jo endog selve Forretningsverdenen efterhaanden bleven en Scene, hvor det først og fremmest gælder om, at Præ- stationerne tager Mængdens Bifald. I gamle Dage passede Køb- manden sin Dont i størst mulig Stilhed, følte Sky for at vække Opsigt og hadede at „komme i Avisen“ — og til Trods for, at Rockefeller netop har gennemlevet hele den Periode, hvor den moderne Offentligheds-Syge har udviklet sig, har han stedse med største Haarclnakkethed holdt dette „den gamle Skoles“ Syns- punkt urokkelig fast Allerede derfor har han uundgaaelig maattet paadrage sig den amerikanske Journalist-Stands, og senere hele Verdenspressens, levende Mishag og fødte Fjendskab. Og denne standende Misstemning mod hin stejle Afvisning af Nyheds-Prelle- rier er naturligvis ikke blevet mildnet ved at mærke, hvor over- mande meget af denne tillukkede Stumhed der beroede paa en personlig Overlegenhed, som rent ud forsmaaede at retlede det store Publikum i dets Domme om ham og hans Værk. En fornem Ligegyldighed, der i Stedet for at toe sine Hænder i Folkets Paa- syn foretrak at holde Fingrene borte fra Gadens Støv og Offent- lighedens Vandfade. „Ser Du den Orm derhenne, som kryber over Vejen“, sagde lian en Gang paa en Spadseretur i sin Cleveland-Park til en Ven, der 30