Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1914
Forlag: Jensen og Kjeldskov
Sted: København
Sider: 180
UDK: 061.5(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000185
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
gøres der ogsaa bag saa tæt en Skærm sikrere og bedre Forret-
ning, end naar Alverdens Aviser hver Dag skal stikke deres
Næse i Ens Sager. Men ogsaa rent personlig har Rockefeller
ganske aabenbart en afgjort Ulyst til at agere for aaben Tæppe,
hvad der ligesaa aabenbart maa komme til at staa for vor
Theater-Tids Bevisthed som noget fuldkommen ubegribeligt og
„fordægtigt“. Nuomstunder, da hveranden „Direktør“ staar med
Hatten i Haanden for Bladene, stadig parat til i et Interview at
udkramme sine intiineste Fremtidsplaner for at forsyne Publikum
med Nyhedsstof og derved samtidig faa opreklameret sin egen
lille Person, er jo endog selve Forretningsverdenen efterhaanden
bleven en Scene, hvor det først og fremmest gælder om, at Præ-
stationerne tager Mængdens Bifald. I gamle Dage passede Køb-
manden sin Dont i størst mulig Stilhed, følte Sky for at vække
Opsigt og hadede at „komme i Avisen“ — og til Trods for, at
Rockefeller netop har gennemlevet hele den Periode, hvor den
moderne Offentligheds-Syge har udviklet sig, har han stedse med
største Haarclnakkethed holdt dette „den gamle Skoles“ Syns-
punkt urokkelig fast Allerede derfor har han uundgaaelig maattet
paadrage sig den amerikanske Journalist-Stands, og senere hele
Verdenspressens, levende Mishag og fødte Fjendskab. Og denne
standende Misstemning mod hin stejle Afvisning af Nyheds-Prelle-
rier er naturligvis ikke blevet mildnet ved at mærke, hvor over-
mande meget af denne tillukkede Stumhed der beroede paa en
personlig Overlegenhed, som rent ud forsmaaede at retlede det
store Publikum i dets Domme om ham og hans Værk. En fornem
Ligegyldighed, der i Stedet for at toe sine Hænder i Folkets Paa-
syn foretrak at holde Fingrene borte fra Gadens Støv og Offent-
lighedens Vandfade.
„Ser Du den Orm derhenne, som kryber over Vejen“, sagde lian
en Gang paa en Spadseretur i sin Cleveland-Park til en Ven, der
30