Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

tet, „syntes altid at gruble over Noget“. Han var en ivrig Kirke- gænger i Baptistmeniglieden og søgte, da Familien i Vinteren 1854—55 flyttede til Staden Cleveland, ivrigt Søndagsskolen for at udvide sine Kundskaber. Det vil let forstaas, at en saadan Natur tidlig maatte tørste efter selv at kunne tjene sit Brød, saa at han ikke behøvede at ligge sine Forældre til Byrde. Men i 1855 var Tiderne daarlige, og det var som Følge deraf vanskeligt at finde lønnende Beskæf- tigelse for den 16 Aars Knøs. Dag ud og Dag ind var han fra Morgen til Aften paa Færde for at skaffe sig Noget, men saare, saare længe varede det, inden det lykkedes ham. Det har sikkert været den drøj este Tid i hans Liv, naar han saaledes den ene Aften efter den anden maatte vende tilbage til Fædrenehjemmet med uforrettet Sag, ja, med den bitre Følelse, at Ingen havde Brug for ham. Har han mon ikke ofte som Milliardær tænkt tilbage paa hine bitre Stunder — og ikke mindre paa hans første fattige Succes: da det endelig lykkedes ham at faa en beskeden Ansæt- telse ved Cleveland Dokkerne til 17 Dollars om Maaneden! Utvivl- somt har han det, thi han gemte længe — og gemmer maaske endnu — sin første „Hovedbog“, en lille Notitsbog, hvori han ind- førte sine allerførste Indtægter og deraf afholdte Udgifter Cent for Cent: „I kunne ikke købe denne Bog af mig for alle de Summer, der staar opført i Staden New-Yorks samtlige Hovedbøger“, sagde lian mange Aar efter, da han efter eget Ønske stod som Lærer i Baptistkirkens Søndagsskole. „Det rører mig næsten til Taarer at gennemblade denne lille Bog, og fylder mig med en Følelse af uendelig Taknemlighed“. Allerede som IBaarig Dreng havde en Iagttagelse slaaet ham — øjensynlig den, der har gjort stærkest Indtryk paa ham i hele hans Liv. Han fortæller selv heroin, at han allerede i sin Moders Hus lærte at spare, saa at Penge aldrig siden „brændte ham paa 34