Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

at hvad det først og' fremmest gjaldt om var at skaffe Menneskene Beskæftigelse og lønnende Erhverv. I gamle Dages nationaløko- nomiske Lærebøger var derfor endnu Begreberne „Produktion“ og „Indkomst“ Hovedsagen. Den liberale Økonomis Fader, Adam Smith, beholdt vel i sit System Rammerne, men fyldte det med Spræng- stof. Allerede for en saa nær Efterfølger af ham som Malthus er Verden kun fuld af Forbrugere, og han kan end ikke tænke sig, at jo flere Munde Jorden faar at mætte, desto flere Arme bliver der til at arbejde for Føden. 1 Virkeligheden beror hans navn- kundige Befølkningsteori væsentligst herpaa. Og kommer vi ende- lig til Bastiat og Manchester-Økonomerne, saa drejer Alt sig kun om at lægge Samfundsordningen til Rette for Konsumentens Pengepung. Selvfølgelig har man ej alene kendt, men ogsaa ofte kraftig varetaget Forbruger-Interessen forinden Adam Smith. Dyrtid og Mangel havde prædik et denne Lære ofte og tydelig nok lige fra Middelalderens Dage. Under hine Tiders vanskelige Transport- forhold til Lands kunde det ikke gaa an at udsætte „Menigmand“ for Sult eller Brødmangel eller overhovedet for de monopoliserede Erhvervs uindskrænkede Udbytning — men dette Hensyn førte dog stedse kun til midlertidige Grænse- (og Undtagelses-) Bestem- melser. Naturligvis havde man heller ikke i Overflods-Stunder været blind for billige og stadige Prisers gode Nytte. At skaffe saadanne paa Levnedsmidler var endog en Del af det merkan- tilistiske Program. Men Hensigten havde været: at skaffe Byer- hvervene billigere Produktionsomkostninger, billigere Underhold for deres Arbejdere, og ikke i Almindelighed at gavne Landets Befolkning qua Forbrugere. Med og efter Adam Smith blev derimod Forbrugeren det bæ- rende Ledemotiv i den kommende økonomiske Udviklings Frem- tidsmusik. Næringsfrihedens Fader Adam Smith kom netop paa 59