Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

beskæftige sig med den ny Vare. Den ydre Anledning hertil skabtes ved en vældig Ildebrand, der i Sommeren 1866 fandt Sted i Antwerpen. Der udbrød Ild i mægtige Pakhuse, som var fyldt med mange tusinde Tønder Petroleum, og den derved opstaaede Ilds- vaade fik et saa kæmpemæssigt Omfang og anrettede saa store Ulykker, at hele Europas Opmærksomhed blev fængslet deraf. Ogsaa herhjemme blev den offentlige Mening opskræmt, og Re- geringen modtog om Efteraaret adskillige Andragender om, at der maatte træffes Foranstaltninger mod den stadig voksende Til- førsel af Stenolie, „der er i Besiddelse af en høj Grad af Fænge- liglied og ved Forbrændingen udvikler en ganske overordentlig stærk Varmegrad, som gør hele Omkredsen utilgængelig“. Det oplystes ved denne Lejlighed, at der flere Steder i Byen fandtes „betydelige Oplag af denne Vare“, ja endog i Ejendommen Nr. 18 bag Børsen et Oplag af henved 2000 Fade — „altsaa i umiddel- bar Nærhed af en Fabrik, til hvis Virksomhed stærk Ild udkræ- ves, og ikke i betryggende Afstand fra det nærliggende kostbare Kvarter af offentlige Bygninger“. Da nu et saadant betydeligt Petroleumsoplag, efter hvad der var sket i Antwerpen, ansaas som forbundet „med særdeles Brandfare“, hvad der endog „viste sig at udøve Indflydelse paa de Onikringboendes Forsikringsforhold“, mente Regeringen, at den maatte skride øjeblikkelig ind, „saa snart denne truende Fare først var erkendt“. Man turde end ikke oppebi Rigsdagens Sammentræden d. 12. Novbr. s. A., men lod allerede under 5. Oktbr. Kongen udstede en foreløbig Lov, den 1. foreløbige Lov under vor nugældende Grundlov, for „straks at ordne de her omhandlede Forhold“. I Forordningen angaaencle Brandvæsenet i Kjøbenhavn af 1. Novbr. 1805 fandtes i § 26 foreskrevet, at Beg, Tjære, Terpentin og andre saadanne Varer, som ved Antændelsen kunde skabe flydende Ild, skulde bevares i Kældere eller andre under Jordens 69