Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i Paris 1878

ogsaa Tilfældet i Paris ifjor, men paa Grund af den tid- ligere paaviste Mangel paa Organisation fra fransk Side, vanskeliggjordes Opgaven i høj Grad. Uden saadan Forbindelse med fremmede Kollegaer maa en Juryn ands Virksomhed indskrænkes til hans egen Klasse, medens det er hans Pligt saavidt muligt ogsaa udenfor denne at varetage sit Lands og de enkelte Udstil- leres Interesse, og, gjennem en Paapegen og Fremhæven af det Fortrinlige og Fortjenstfulde ved de forskjeUige Grjenstande, at virke hen til, at disse tilkjendes de højeste Belønninger, som der, med fornødent Hensyn til de sted- lige Forhold, med Berettigelse kan opnaas. I Paris 1878 var dette dog langt vanskeligere end f. Ex. i Wien 1873, hvor Jurymanden var berettiget til at tage Del i Arbej- derne i samtlige til hans Gruppe hørende Afdelinger, medens han i Paris i Virkeligheden var henvist til den enkelte Klasse; hans Indflydelse udenfor denne blev derved selvfølgelig mindre, paa samme Tid som han ikke havde saa let Adgang til at stifte Bekjendtskaber og til at berige sine Kundskaber paa hele det Omraade, som interesserede ham. — Der kunde dog indvendes meget mod Wiener- systemet, det gjorde saaledes Arbejdet undertiden næsten uoverkommeligt, og Medlemmernes skiftende Deltagelse snart i den ene, snart i den anden Klasse fremkaldte Ui’O og Forvirring. Det var disse Erfaringer, som foranledigede den franske Kommission til at bestemme andre Regler. Juryvirksomhedens Ordning er i og for sig en saa vanskelig Sag, at den, hvorledes end indrettet, altid maa blive mere eller mindre mangelfuld; en Diskussion om de derunder sorterende Spørgsmaal kan imidlertid kun gavne, og jeg bevidner Dem derfor min Anerkjendelse og Tak, for at have rejst en saadan. Efter min Mening vilde det være heldigst, om Bedømmelsen ved fremtidige internatio- nale Udstillinger overlodes til det store Publikum, saa at Præmieringen aldeles ophørte; ihvorvel denne Anskuelse