Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i Paris 1878

44 trofæ, der foroven endte i et af Dragehaler snoet Spir, der ligesom den arkitektoniske Facade havde sit Forbillede i Børsen. Som det heraf vil- ses, var der gjort meget for at gjøre Danmarks lange og smalle Rum saa tilta- lende som muligt, og dette var ogsaa delvis lykkedes. Danmark mødte med en ensartet Række særlig til Udstillingen komponerede Skabe, Montre o. s. v., og det Hele var bundet sammen med et kunstnerisk Baand. Derfor tør det imidlertid ikke forbigaas, at Danmark savnede saadanne ved deres Masser eller en ejendommelig Karakteristik fremtrædende Opstil- linger og Grupperinger, der særlig ere skikkede til at fængsle det store Publikums Opmærksomhed. Der var utvivlsomt lagt for stor Vægt paa Principet „Lidt men Godt“. I og for sig er den heri liggende Regel en god Regel, men ved en Verdensudstilling bør den næppe være eneraadende. Som disse Ud- stillinger have udviklet sig, bør navnlig Masserne vistnok i endog høj Grad tages i Beslag. Til Dan- marks Klager over den det saa karrigt tilmaalte Plads svarede Frankrig dels ved at gjøre opmærksom paa, at Danmark først tilmeldte sin Deltagelse i Udstillingen paa en Tid, da alt andet Udstillingsrum forlængst var optaget af andre Stater, dels ved at henvise til at der kunde bødes paa Pladsens Knaphed ved at etablere kollektive Udstillinger. Det var den heri liggende Tanke, som delvis søgtes udført, men næppe med noget i det Hele og Store heldigt Resultat. Udførelsen af hele Installationen (Borde, Skabe,